LIFE Fonden indgår i nyt samarbejde med fire kommuner om STEM-undervisning

16. august kl. 14:45

Natur- og teknologifagene skal styrkes i fire af landets kommuner, og det skal ske i et nyt samarbejde med LIFE Fonden. Det drejer sig om Odense Kommune, Sønderborg Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Gentofte Kommune.

Det skriver LIFE Fonden i en pressemeddelelse. 

»Vi glæder os over de nye partnerskaber med de fire kommuner, som alle deler et fælles mål om at styrke naturfag og teknologi i deres skoler med LIFE Fonden. I partnerskaberne kan vi arbejde sammen om at styrke elevernes naturvidenskabelig almendannelse ved at arbejde undersøgelsesbaseret med problemstillinger fra den virkelig verden,« siger Christine Antorini, adm. direktør i LIFE Fonden. 

Målet er ifølge fonden at gøre STEM-undervisningen på kommunernes skoler mere virkelighedsnær ved blandt andet at stille fondens laboratoriefaciliteter i Lyngby til rådighed og ved hjælp af mobile laboratorier. 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger