Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Vi har ikke tid til at vente på, at Nicolai Wammen får styr på den digitale folkeskole

Rido81/Bigstock
Flere penge til it og digitalisering i folkeskolen er nødvendigt, hvis Danmark fortsat skal beholde deres digitale førerposition, skriver Carsten Sixhøi i dette indlæg. Illustration: Rido81/Bigstock. Se større version
Hvis Danmark skal fastholde sin position blandt verdens førende digitaliseringslande, bør der i første omgang igangsættes et samarbejde mellem it-erhvervslivet og folkeskolen. Sådan lyder budskabet fra Carsten Sixhøi, CEO for C2IT, i dette synspunkt.
Synspunkt9. december 2021 kl. 05:00
errorÆldre end 30 dage

Hvis man skal tro de seneste udmeldinger fra Christiansborg, vil it og digitalisering fremover blive en del af undervisningen i folkeskolen. Der er i hvert fald afsat penge på finansloven til projektet, lover finansminister Nicolai Wammen. Og det er et nødvendigt tiltag, hvis Danmark skal fastholde sin position som et af de førende lande i verden med hensyn til digitalisering.

Danmark er ikke et land med værdifulde råstoffer i undergrunden eller naturlige ressourcer, der kan brødføde os. Nej, vi skal leve af vores viden. Derfor skal pleje og udvikling af vores viden naturligvis have topprioritet. Digitalisering på skoleskemaet er et skridt i den rigtige retning. Alle elever kan i dag betjene en computer, hvilket viste sig at være en god ting under nedlukningen, hvor en computer og en god internetforbindelse var børnenes livsnerve til undervisningssystemet. Men kan folkeskolen reelt tage æren for børnenes it-kompetencer? Eller er det snarere et skridt, forældrene har taget sammen med deres børn? Jeg tror, det sidste er tilfældet.

Garvede it-brugere

Nutidens børn og unge er allerede godt klædt på, når det handler om computere, internet, apps og mobiler. Men nu er det at kunne betjene en computer, hoppe på internettet og være aktiv på de sociale medier ikke ensbetydende med digital forståelse. Ambitionsniveauet skal derfor løftes.

It-færdigheder er i dag lige så basale som det at kunne læse, skrive og regne. Så det er ikke ambitiøst nok, hvis Danmark skal fastholde sin position blandt verdens førende digitale lande. Eleverne er nødt til at have en forståelse for, hvad it kan gøre for samfundet startende med alle de færdigheder, de lærer i skolen. It kan hjælpe med at oversætte til andre sprog, regne lange og komplicerede regnestykker og huske alle mulige og umulige ting. Men forståelse for it kan også hjælpe til, at eleverne kan begå sig sikkert i fremtidens digitale samfund.

Men jeg tvivler på, at folkeskolen, som den ser ud i dag, er i stand til at føre vores børn op til dette niveau. Den eksisterende lærerstab er uddannet til at lære børnene de klassiske færdigheder som at læse, skrive og regne. Ikke hvordan man beskytter sig på internettet, hvilke muligheder digitalisering giver os borgere, og ikke mindst hvilke muligheder digitaliseringen giver for at videreudvikle vores samfund.

Dette er ikke en kritik af folkeskolens lærere. Snarere en realistisk vurdering af den uddannelse, de har fået og stadig får på landets seminarer. Så længe it og digitalisering ikke er en del af seminariernes uddannelsestilbud, så vil niveauet i folkeskolen komme til at afhænge af lærernes personlige interesse og flair for it og digitalisering. Det vil føre til en voldsom forskelsbehandling af landets elever. Det er slet ikke tilstrækkeligt, hvis Danmark skal bevare sin digitale førerposition.

Korteste vej til målet

Nutidens elever kaldes for de digitale indfødte. Det er korrekt, at de færdes hjemmevant på såvel computer som internet, og de opfatter ikke it og programmering som en udfordring. Så meget desto mere grund er der til at udnytte deres interesse og motivation til at introducere dem til digitalisering som en integreret del af fremtidens samfund. Præmissen for nutidens undervisere må være den, at deres vigtigste mål er at lære eleverne, hvordan de skal tilegne sig ny læring – de skal altså lære at lære. Samfundet i dag er alligevel så specialistfokuseret, at det alligevel er smartest at benytte eksterne specialister med kompetencer over det gennemsnitlige, når vi bevæger os ud i fagområder, der ikke ligger inden for de traditionelle fag. En ændring af seminarieuddannelsen vil under alle omstændigheder først få effekt om minimum fire år. Og så er toget helt sikkert kørt.

Den korteste vej til målet vil være at række ud og involvere erhvervslivet. Mølleskolen i Ry er et eksempel på en skole, der har erkendt, at de hverken kan eller skal være elevernes digitale forbillede. Her har skoleleder Kristian Toft sat digitalisering på skoleskemaet i en grad, så elever på alle klassetrin kaster sig over discipliner som programmering, robotteknologi, 3D-print og meget mere. Og det har han valgt at gøre i samarbejde med en række virksomheder, så han dermed kan sikre, at skolen har adgang til den nyeste specialistviden.

Det er muligt, at Nicolai Wammen får styr på den digitale folkeskole. Men kan vi tillade os at vente på det? Jeg hælder mere til et samarbejde mellem skolen og erhvervslivet. Det vil være et rigtig godt sted at begynde, hvis Danmark skal bevare sin digitale førerposition.

Dette indlæg er oprindeligt bragt i Børsen. Har du også lyst til at skrive et synspunkt til et af Ingeniørens PRO-Medier? Send dit udkast til redaktionen på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.