Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Trivselsmålinger i folkeskolen. Mellem ritual og pædagogisk udvikling

Finn Wiedemann
Illustration: Finn Wiedemann.
»Skolen er ikke kun et rationelt system, men også et system hvor mening, betydning og kamp om opmærksomhed og indflydelse dominerer. Hvorvidt trivselsmålinger reelt bliver brugt til at øge trivslen blandt skolens elever, er altså et empirisk spørgsmål,« skriver Lektor, ph.d., Finn Wiedemann
Synspunkt5. maj kl. 05:06

Hvert år skal alle folkeskoler og specialskoler gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne fra børnehaveklassen til og med 9. klasse. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen fra 2013, hvor et af målene var, at elevernes trivsel skulle øges. 

Spørgsmålene måler på fire indikatorer henholdsvis social og faglig trivsel, opfattelse af ro og orden samt oplevelse af støtte og inspiration. Undersøgelsen medfører, at en særlig trivselsscore på for eksempel. kommune-, skole- og klasseniveau fremkommer.

Baggrunden for at indføre trivselsundersøgelser er blandt andet, at forskning har peget på, at der er en sammenhæng mellem trivsel blandt eleverne og udvikling af faglighed, ligesom der er en sammenhæng mellem oplevelsen af trivsel i barndommen og oplevelsen af velvære, sundhed og trivsel i voksenlivet. Oplevelsen af trivsel er altså vigtig, og de fleste kan sikkert genkende sig situationer fra deres liv, hvor de har indgået i bestemte sociale sammenhænge, hvor de ikke har oplevet trivsel og har manglet motivation, hvilket har påvirket deres indsats og præstationer. 

Interessen for trivslen kan fortolkes som idealet af 'den gode barndom'

Positivt betragtet kan man fortolke interessen for trivslen i skolen som et udtryk for, at bredere, blødere og mere medmenneskelige hensyn inddrages i diskussionen af, hvilket samfund vi ønsker. Også på mange af vores arbejdspladser måler vi trivslen, ligesom det siden 2018 har været tilfældet på gymnasiet og med forskellige modifikationer på de videregående uddannelser. Det gode liv og evnen til at præstere bedst muligt forudsætter en høj grad af trivsel, sådan som for eksempel. både arbejdspsykologien og sundhedsforskningen har dokumenteret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Interessen for trivsel i skolen kan fortolkes som et udtryk for, at den lykkelige eller glade barndom er blevet et ideal, som de sidste 100 år er kommet til at spille en stadig større rolle, og som nu er blevet inddraget som et velfærdssatsligt satsningsområde. Derfor bliver der formuleret mobbepolitiker og igangsat initiativer, som har fokus på elevernes trivsel, sociale tilhørsforhold og deltagelse. Selv OECD er nu begyndt at måle på de såkaldte soft skills fremfor som tidligere, kun at måle på elevernes faglige kompetencer. 

At være i trivsel er ikke nødvendigvis målet

Kritisk kan man hævde, at nye områder af menneskelivet er blevet inddraget i skolen og genstand for opmærksomhed, politikformulering og styring. At være i trivsel er ikke nødvendigvis målet, men snarere et middel til, at vi kan præstere, skabe resultater og yde bedst muligt. 

I forlængelse heraf skal offentlige organisationer, herunder skoler, i stigende grad holdes ansvarlig for deres resultater. Løbende bliver den enkelte skoles, kommune eller nations resultater benchmarket med andre skoler, kommuner og nationer. Kontinuerlige målinger af ikke kun hårde, men nu også bløde forhold udgør en del af konkurrencestatens profylaktiske værktøjskasse. 

Som med alle målinger betyder det noget for resultaterne, hvornår man spørger, hvem man spørger, hvordan man spørger, og hvad man spørger om. En lærer fortæller for eksempel at på hendes skole, sørger man altid for, at eleverne udfylder undersøgelserne efter madkundskab. Mætte børn er glade børn. Trivselsmålinger repræsenterer ikke objektiv og sikker viden, men kan bruges til at identificere problemer og udfordringer, som skal følges op med analyse, initiativer og handling. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

En ting er selve målingerne. Et andet forhold er brugen af dem. En mindre interviewundersøgelse, som jeg har gennemført blandt skoledere, vurderer trivselsundersøgelser som et positivt fænomen. For den enkelte elev, klasse og skole kan det gøre en forskel, at der er opmærksomhed på et fænomen som trivsel. En skoleleder fortæller dog, at det kniber med at finde tid til at bruge undersøgelserne aktivt. Trivselsmålingerne fungerer primært som et årligt tilbagevendende ritual. En anden skoleleder fortæller, at man på vedkommendes skole nu arbejder systematisk med at bruge undersøgelserne som afsæt for pædagogiske drøftelser, og som grundlag for igangsættelse af diskussioner og initiativer i samarbejde med elever og forældre.

Trivselsmålinger som et ritual mellem velfærdsstat og konkurrencestat

Som vi kender det fra evalueringsforskningen, kan undersøgelser bruges på mange forskellige måder, for eksempel rituelt, taktisk, strategisk eller som afsæt for læring og udvikling. Skolen er ikke kun et rationelt system, men også et system hvor mening, betydning og kamp om opmærksomhed og indflydelse dominerer. Hvorvidt trivselsmålinger reelt bliver brugt til at øge trivslen blandt skolens elever, er altså et empirisk spørgsmål. Den årlige trivselsmåling er ikke nogen garanti i sig selv. 

I videre forstand kan trivselsmålinger fortolkes som et ritual i spændingsfeltet mellem velfærdsstat og konkurrencestat, der signalerer, at vi som samfund i stigende grad lægger vægt på bløde værdier.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Send dit udkast på 3.000-5.000 anslag sammen med et billede af dig selv til pro-sekretariat@ing.dk.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Fortsæt din læsning
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger