Skal digitale platforme bruges som overvågnings- og disciplineringsredskaber?

I juni måned forsvarede jeg min ph.d.-afhandling. Afhandlingens analyser handler om, hvordan skoleledere og læreres praksis formes af den indlejrede politiske styring, der er knyttet til læringsplatformen.

I min afhandling peger jeg på, at den politiske styring gennem læringsplatformen er detaljeret og rettet mod målbart output.  

Styring gennem it-løsninger giver uanede muligheder for overvågning, kontrol og disciplinering

Den franske idehistoriker Foucault anvender begrebet panoptikon til at analysere, hvordan et fængselsdesign muliggør, at en fangevogter til enhver tid kan observere alle fangerne i fængslet på en gang.

Ud fra et styringsperspektiv er det geniale ved panoptikon, at fangerne ikke ved, hvornår de præcist bliver observeret. Uvisheden om overvågning fører til en selvregulering af fangen mod den efterspurgte adfærd. En disciplinering.

Med it-systemer som Læringsplatformen, bliver lærernes praksis ligeledes synlig, når skoleledelsen har behov for at ’tjekke’ op på lærernes praksis, da skoleledelsen til enhver tid kun er et ’klik’ fra at finde ud af, hvad lærerne arbejder med. En programmeret styringsarkitektur, der giver skoleledelsen et potentielt røntgensyn. 

Hvorfor den styring gennem læringsplatformen?

Policy analyser af 2014 folkeskolereformen og lov 409 viser, at politikkerne på det tidspunkt udtrykker mistillid til lærerne omkring deres arbejdstid og om, hvorvidt deres undervisning i tilstrækkelig grad leverer acceptable resultater.

Mistilliden til lærernes faglige formåen er blandt andet begrundet i danske elevers resultater i store internationale komparative undersøgelser som eksempelvis PISA.

På baggrund af resultaterne i undersøgelserne frygter politikerne, at dansk konkurrenceevne svækkes. Derudover koster dårligt uddannede borgere samtidigt dyrt i velfærdsydelser.

Læringsplatformens programmerede design var tænkt til at effektivisere, standardisere og automatisere lærernes arbejde.

Overvågning og kontrol mekanismerne er således en konkret løsning på et konkret problem og i den kontekst i høj grad tænkt som et redskab, der understøtter forskellige optimeringslogikker, der sigter mod, at skolen producerer dueligere samfundsborgere. 

Ønsker vi at anvende de digitale muligheder til overvågning, kontrol og disciplinering?

Når politisk forvaltning resulterer i, at der implementeres it-redskaber designet til overvågning, kontrol og disciplinering, så mener jeg, at det er vigtigt at stille sig selv det grundlæggende normative spørgsmål om, hvorvidt politikerne udstikker den rette digitaliserings-kurs, eller om den bør korrigeres. Et efterfølgende tillægsspørgsmål vil være, på hvilket fagligt grundlag begrundes det, at overvågning, kontrol og disciplinering gennem it faktisk løser de problemer.

Derudover er der også det mere håndgribelige problem, at hvis medarbejderne ikke kan se meningen med den politiske styring, så er der stor risiko for, at de opfatter de tiltag, der skal understøtte styringen, som kontrollerende.

I forhold til den case, jeg har analyseret, vil det sige, at de lærere, der opfatter læringsplatformen som kontrollerende, er mindre motiveret for at arbejde.

Det er et stort samfundsproblem, da forskning i motivation viser, at motiverede medarbejdere leverer bedre resultater.

Måske den detaljerede politiske styring faktisk har haft den modsatte effekt end intenderet – at lærernes undervisning via måden at anvende it på er blevet instrumentaliseret nu, og derfor har eleverne - måske - lært mindre efter 2014 reformen, lov 409 og læringsplatformen end de kunne, hvis it-løsningerne, der er en uomgængelig del af lærerne og elevernes hverdag, ikke anvendes til detail styring. 

Vi skal kæmpe for, at digitale redskaber ikke misbruges 

Da vi lever i et gennem digitaliseret samfund, hvor der kontinuerligt ’opfindes’ nye smartere måder at gøre tingene på, vil det være superfjollet ikke at udnytte digitalisering som politiske styringsredskaber - for eksempel ved at gøre nødvendig kontrol mere transparent.

Jeg håber også på, at digitaliseringen eksempelvis kan åbne op for at involvere medarbejdere og borgere i nye demokratiske processer. Men jeg tror samtidig også, at vi – forskere og praktikere – skal hjælpe med huske beslutningstagere på, at digitale redskaber sjældent er neutrale.

Og i og med, at den politiske forestilling er, at mekanismer som overvågning, kontrol og disciplinering optimerer arbejdsindsatser, er der risiko for, at de fremtidige digitale løsninger designes netop i det lys.

Har du lyst til at skrive et synspunkt til et af Ingeniørens PRO-Medier? Send dit udkast til redaktionen på pro-sekretariat@ing.dk.