Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kunstig intelligens er en gylden mulighed for skolen

AI kunstig intelligens
Illustration: Bigstock. Se større version
Men debatten skal rykkes, skriver Arild Michel Bakken, Lektor ved Universitet i Stavanger.
Synspunkt11. november 2021 kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

I Homo Deus (2016) skriver Yuval Noah Harari om, hvordan algoritmer i dag går »deres egne veje, steder, hvor intet menneske har været – og hvor intet menneske kan følge«. Dermed sætter han fingeren på både mulighederne og truslerne ved kunstig intelligens (AI) for vores menneskelige civilisation: AI-teknologi ser ud til at indvarsle en ny opdagelsestid, men i sin rejse mod nye horisonter må vi mennesker ikke være med. Denne tilstand – hvor mennesket sættes til side – kan vi kalde posthumanisme.

Algoritmerne har helt sikkert også gjort deres indtog i norske skoler. Eleverne arbejder på Chromebooks og iPads, som indsamler data om dem i stor skala. Disse data er låst i licenserede algoritmer og bruges ikke primært til gavn for de studerende, men til gavn for teknologivirksomhederne. Elevers digitale selvbestemmelsesret har ikke gode vilkår i skolen i dag.

Få fuld adgang til EduTech

EduTech er for professionelle, der arbejder med digital undervisning og formidling som underviser i grundskolen, på en videregående uddannelsesinstitution eller som udvikler, indkøber eller professionel bruger af digitale uddannelses-, event- og kursusløsninger. EduTech giver indblik i nye teknologiske løsninger, didaktik, brugernes behov og politiske rammevilkår inden for digital undervisning. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til EduTech
Alt indhold på EduTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#1
Jeppe Bundsgaard
11. november 2021 kl. 09:22

I Danmark har vi jo haft de adaptive nationale test som Arild Bakken drømmer om: “Morgendagens prøver vil højst sandsynligt være adaptive. I en adaptiv test kan alle elever få test tilpasset deres færdigheder, med en passende balance mellem udfordring og mestring.” Da de danske adaptive prøver blev udviklet var det blandt andet med samme forestillinger.

Men der viste sig simpelthen for mange uforudsete problemer med de adaptive prøver: Lærerne kunne ikke danne sig overblik over hvilke opgaver der voldte problemer, de kunne ikke tolke resultterne med den rette forståelse, eleverne blev kede af at skulle sidde længere end andre når algoritmen havde svært ved at vurdere deres dygtighed, og måske allerværst: opgaverne var virkelig dårlige fordi der skulle være så mange af dem. Så i Danmark har politikerne netop besluttet at de kommende prøver skal være “lineære”, dvs. de samme for alle elever.

Min drøm - som forhåbentlig er mindre naiv end drømmen om adaptive test - er at vi som forskere udvikler meningsfulde algoritmer der tager udgangspunkt i det didaktisk velbegrundede, produktive arbejde som eleverne gør, og på denne baggrund udvikler redskaber der kan vurdere elevernes udviklingsveje og give lærerne tilbagemeldinger og forslag som de kan bruge til at vejlede eleverne. Det er det vi forsøger i ATEL-projektet: https://projekter.au.dk/atel

Så længe det er teknologifirmaer der står for denne type maskinlæring så er der alle de problemer Arild peger på - og flere til: Firmaerne har sjældent viden om faglighed og skolepraksis, så deres algoritmer er udtryk for udviklernes fordomme om skolen - og fyldt med kontraproduktiv test af tekniske færdigheder som fylder alt for meget allerede.

Som forskere er vores opgave at forsøge at udvikle state-of-the-art-løsninger - og derefter pege på alle de problemer der eksisterer ved sådanne løsninger. Firmaerne forsøger at tale løsningerne op - og skjuler alle de negative sideeffekter.

#2
Jeppe Bundsgaard
11. november 2021 kl. 09:23

Der var mange fine linjemellemrum i min tekst… de er desværre forsvundet så læsning kræver en indsats…

#3
verified_user
editor
Magnus Boye
11. november 2021 kl. 09:51

Hej Jeppe - tak for kommentaren. Jeg sender den lige videre til vores udviklere, så de måske kan se, hvad der går galt. Mvh