Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kunsten at navigere i den digitale informationsjungle

Stine Helding Rand
Illustration: Stine Helding Rand.
Som mennesker mødes vi dagligt af et væld af informationer fra et hav af kilder. Noget er reelt, andet er fordrejet, og noget er decideret forkert. Som fagpersoner har vi derfor en vigtig opgave i at styrke såvel vores egen som børn og unges kritiske sans og evne til at forholde sig nuanceret til den information de møder, skriver Stine Helding Rand, som er psykolog ved Center For Digital Pædagogik.
Synspunkt16. juni kl. 05:03

En af de ting, der er ganske fantastisk ved digitale medier er, at vi let kan anvende vores ytringsfrihed. Vi kan nemt råbe folk op, og hurtigt få spredt vores budskab(er) vidt og bredt. Samtidig har vi ubesværet adgang til at finde andre, der deler vores holdninger og perspektiver på tilværelsen - vejen til at finde ligesindede er blevet gevaldigt forkortet.

Når vi omgiver os med mennesker, hvad end det er virtuelt eller fysisk, der deler de holdninger og synspunkter som vi selv har, kan der opstå en ekkokammereffekt, hvor vi ikke bliver udfordret på vores holdninger. Det kan have en forstærkende effekt på de holdninger vi allerede har, og kan således skabe uhensigtsmæssige grupperinger og en tydelig opdeling af samfundet i et “os” og et “dem”.

Den let tilgængelige digitale megafon skaber gunstige vilkår for polarisering, hvilket selvsagt ikke er befordrende for en demokratisk dialog og et samfund med plads til forskellighed. Misinformationer, konspirationsteorier og falske nyheder lynhurtigt kan spredes både i og uden for det enkelte ekkokammer.

Ekkokamre opstår overalt omkring os. Nogle er kraftige, som når et fællesskab opstår om en bestemt politisk holdning eller et særligt mål, der ønskes opnået. Andre er svagere og kommer for eksempel til udtryk i hvilken type af kandidater, man bliver præsenteret for i sine respektive SoMe feeds, når der er folketings- eller kommunalvalg. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

I kampen mod uhensigtsmæssig digital adfærd er det væsentligt, at digital dannelse og trivsel kommer på skoleskemaet. Børn og unge bør blandt andet lære om, hvilke data de afgiver til hvilke apps og hvorfor, hvordan nogle apps anvender deres lokation, og hvordan de spotter en falsk hjemmeside. Men mindst ligeså vigtigt er det, at de lærer om, hvordan digitale informationer og kommunikation påvirker strømninger i de analoge dele af samfundet.

Og det er vigtigt at starte tidligt. Børn og unge stifter bekendtskab med digitale medier fra de er helt små, for eksempel når de surfer YouTube Kids, spiller i Ramasjang-app’en eller bruger filtrene på Snapchat til at sende sjove billeder til mormor. Læring om kritisk tilgang og digitale muligheder skal derfor være en naturlig del af hverdagen allerede i indskolingen.

Sandt eller falsk?

Noget af den information og de nyheder som både børn, unge og voksne bliver mødt af er nemlig falsk. Falske nyheder findes i to former: den satiriske og den løgnagtige. Den satiriske er den vi kender som Rokokoposten, Den Korte Radioavis og DR3s satireprogrammer.

Her bliver der tydeligt gjort opmærksom på. at det er for sjov, og der er ingen intention om at snyde læseren eller seeren. Den løgnagtige form, derimod, har bevidst til formål at snyde og at narre læseren til at tro på historien. Som oftest for at opnå et (politisk) mål og/eller fremme en sag eller bevise validiteten af bestemte holdninger.

Til tider er falske nyheder så tilpas overdrevne, at de er nemme at gennemskue. Men når vi mødes af information, der bekræfter de fordomme og den verdensanskuelse vi har i forvejen er vi mindre kritiske.

Da der var præsidentvalg i USA i 2016, hvor Donald Trump stillede op mod Hillary Clinton, florerede der i danske medier et citat fra Donald Trump, hvor han til People Magazine i 1998 skulle have sagt, at hvis han nogensinde skulle stille op som præsident, skulle det være for republikanerne, fordi de er den dummeste vælgerskare, og de vil tro på hvad som helst på Fox News.

Citatet blev delt i ét væk og blev bragt i mange af de store nyhedsmedier. Mange danskere åd historien råt til trods for, at Donald Trump aldrig har sagt det og aldrig har givet det interview til People Magazine.

Men grunden til vi troede på den og ukritisk delte den videre var, at det passede ind i det billede vi havde af Trump som en kalkuleret, utiltalende  og på mange måder kontroversiel mand.

Vi ville ikke finde det overraskende, hvis han rent faktisk havde sagt det, og derfor antog vi, at det var sandt.

Det bekræftede vores fordomme og byggede videre på en allerede eksisterende debat om denne mand, der kom med udtalelser af en kaliber ingen andre vestlige statsoverhoveder nogensinde har udvist. Derfor tænkte ingen på at faktatjekke.

Samfundsmæssige konsekvenser

Når vi ikke faktatjekker, når vi glemmer vores kritiske sans, og når vi ignorerer den spirende fornemmelse i maven af 'hold da op, det er alligevel vildt', så går det galt. Vi giver opmærksomhed til både misinformationer og falske nyheder, og gør dem svære at aflive.

Når først historien er spredt kan den være svær at komme til livs igen. Som oftest fordi der har været noget spændende, provokerende, kontroversielt eller selvfølgeligt over historien, som har gjort, at den har brændt sig fast i vores hukommelse. Misinformationer, falske nyheder og, i forlængelse heraf, konspirationsteorier får derfor optimale vækst- og spredningsvilkår.

Ordet 'konspirationsteorier' leder ofte tankerne hen på sølvpapirshatte og teorier om, at månelandingen var falsk og at jorden er flad. Det er nogle bredt kendte, men som udgangspunkt ganske harmløse, konspirationsteorier. Men konspirationsteorier kan være farlige, som vi eksempelvis så det i USA i januar 2021, hvor en stor gruppe vrede mennesker stormede kongressen i Washington D.C., fordi de var utilfredse med udfaldet af præsidentvalget 2020 og Bidens sejr over Trump. 

På mere lokal skala har vi herhjemme set det i form af spredning af misinformationer under coronapandemien. Via digitale medier blandede misinformationen sig i debatten, og gjorde det endnu sværere at navigere i en tid, der i forvejen var meget forvirrende.

Når vi i et samfund pludselig bliver underlagt store og ganske restriktive forandringer har vi behov for en forklaring og for at kende årsagen til de pludselige ændringer. Forstår vi den ikke eller stiller vi os uenige vækker det en modstand i os. Og modstanden kan lede til, at vi tager sagen i egen hånd og begynder at gøre det, vi selv synes er det rigtige og som fungerer for os.

Det er der ikke nødvendigvis noget farligt i, hvis det blot er enkeltpersoner, der gør det. Men det kan blive farligt, hvis de enkeltpersoner har en stor følgerskare, fordi det giver dem potentialet til at mobilisere en stor gruppe mennesker, der følger deres eksempel. I Danmark har vi ytringsfrihed, og den skal vi værne om. Men når den bliver brugt til at sprede misinformation er det problematisk for samfundet som hele. 

Grænsesøgende adfærd

En stor del af ungdomslivet handler om identitetsdannelse og grænsesøgende adfærd. Med diverse digitale fora som en fast del af hverdagen bliver det muligt at være grænsesøgende på nye og anderledes måder. Man kan gå på opdagelse i holdninger, perspektiver og indhold i selskab med andre, uden på noget tidspunkt at behøve at forlade sit værelse.

Det er en fantastisk mulighed, da det skaber lettere adgang til sociale fællesskaber og til at finde ligesindede. Men det stiller store krav til den enkeltes evne til at navigere, sortere og forholde sig kritisk.

Hvis vi fortsat er gode til at værne om de demokratiske værdier, og fortsat prioriterer at klæde børn og unge på til at indgå som samskabende, demokratiske borgere både online og offline, giver digitale medier en unik mulighed for at få trænet sin kritiske sans og for at øve sig i at anvende sin demokratiske stemme.

For på nettet kan vi være lige så anonyme eller ikke-anonyme som vi har lyst til. På godt og ondt. Når vi kan være helt anonyme kan vi være virkelig modbydelige over for hinanden. Men anonymiteten gør det også muligt at stille de svære og mere sårbare spørgsmål, som vi måske ikke ellers får stillet, og søge den information, som vi måske ikke ellers tør søge.

Fakta, gensidig respekt, evnen til at lytte og åbenheden over for divergerende synspunkter er vigtige byggesten for et bæredygtigt og lukrativt demokrati. Spredning af misinformation, falske nyheder og konspirationsteorier eroderer byggestenene, og risikerer at skabe større polarisering i samfundet.

I det senmoderne, nærmest autoritetsløse, samfund, hvor alle er eksperter, og alle sandheder er til forhandling, er det derfor overordentligt vigtigt, at vi har vores kritiske sans med os, når vi bevæger os ud i verden. Hvad end vi befinder os i de digitale eller de analoge aspekter af den.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Send dit udkast på 3.000-5.000 anslag sammen med et billede af dig selv til pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger