Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hamlet kan lære os om digital dannelse

Aarhus Universitet
Illustration: Aarhus Universitet.
Elever og studerende skal kunne trække på mange digitale kanaler og ressourcer i undervisningen og samtidig koncentrere sig. De skal lære at singletaske og multiplexe, ligesom Hamlet. Sådan skriver leder ved DPU, Claus Holm, i dette synspunkt.
Synspunkt7. april kl. 05:02
errorÆldre end 30 dage

»Fra min erindrings tavle visker jeg
alt ligegyldigt bort, hver gammel frase,

hver bogsentens, hvert udenadscitat,
som lydig ungdom har nedskrevet dér,
så kun dit bud og det alene lever
i min hukommelses indbundne bog,
urørt af mindreværdigt stof: ved Himlen!
Åh, æreløse kvinde!
Åh, slyngel, smilende fordømte slyngel!
Min huskebog – her må jeg skrive ned,
at man kan smile og dog være slyngel;
jeg ved i hvert fald, at det er sandt i Danmark.«

Uddraget ovenfor stammer fra Shakespeares Hamlet. Men hvad har noget så analogt at gøre med digital dannelse og læring? Jo, hør her:

I bogtrykkeriets barndom i 1600-tallets England blomstrede bøger, pamfletter, plakater, kommercielle og offentlige dokumenter og i det hele taget tekstlig information frem, og selvom det med nutidens briller kan virke en anelse små-hypersensitivt, så var der allerede dengang kritik af en begyndende informationsoverbelastning. Den tiltagende mængde af viden gjorde Shakespeare, og følgeligt hans figur, Hamlet, ør i hovederne. Opmærksomhedsforstyrrelser, ”attention deficit disorder” og hvad det ellers hedder, eksisterede lang tid før, de blev opfundet.

Men mon ikke, det alligevel er korrekt, at vi i et historisk perspektiv næppe før har været under et så voldsomt opmærksomhedsbombardement som nu. Konsekvensen er, at vores evne til at koncentrere os om en sag ad gangen svækkes, og med den også fordybelsen. Vi får sværere ved at fastholde opmærksomheden på arbejdsopgaver, vi distraheres let af ydre stimuli, og vi bliver rastløse og irritable – og derfor også mindre effektive og produktive. Det gælder på jobbet men også i skolen, hvor undersøgelser peger på, at op mod 70 procent af alle skoleelever befinder sig i en tilstand af distraktion på grund af digitale medier i klasseværelset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så der er brug for forandring.

Skærmlæsning udfordrer koncentrationen

Vi stiller os derfor af gode historiske grunde spørgsmålet: Hvordan skal vi kapere al den viden, der i stadig stigende tempo flyver om øjne og ører på os. Ikke mindst i forhold til undervisning, hvor adgang til mange online-kanaler på samme tid både er en læringsmæssig mulighed og distraktionsfælde.

Den gode nyhed er, at flertallet af næste generation er godt i gang med at tilegne sig evnen til at fokusere og fordybe sig digitalt. I 2016 viste den internationale læseundersøgelse, ePIRLS, at flertallet af danske elever i 4. klasse kan navigere i skærmbaserede tekster og søge informationer til at løse givne opgaver.

Men omvendt læser 11 pct. af eleverne på lavt niveau, og de er dårlige til at skabe sig overblik over elektroniske tekster og til at huske, hvad de har læst. De har også problemer med informationssøgning og bliver let distraheret af at læse på skærm, fordi deres hjerner er vænnet til at blive distraheret af beskeder, der popper op, og lyde, der forstyrrer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sidste gælder faktisk også stærkere læsere, men ePIRLS-undersøgelsen har også vist, at eleverne i Danmark læser informerende faglitterære tekster signifikant mere koncentreret og kritisk online end på papir.

Singletasking og multiplexing

Under alle omstændigheder havde Shakespeare fat i noget, som også gælder vores digitale tidsalder, da han talte om at ”viske alt ligegyldigt bort”. Hans redskab til at undgå distraktion var at forholde sig til det vigtigste. Kun de ting, som betyder noget, skal skrives ned i Hamlets huskebog. Vi har i dag en tilsvarende opgave, når vi skal prioritere i en verden fuld af digitale muligheder, hvor styring af opmærksomheden er blevet endnu vanskeligere for både lærere og elever. Information er ikke længere en knap ressource, det er vores opmærksomhed derimod.

Derfor skal vi ikke begrænse vores brug af digitale medier men blive bedre til koncentrations- og engagementsfremmende brug af digitale medier. Løsningerne er singletasking og mulitplexing, mener forskerne Jesper Tække fra Aarhus Universitet og Michael Paulsen. De har gennemført et forskningsprojekt ”Socio Media Education”, som i perioden 2011 til 2014 fulgte og drøftede blandt andet koncentrationsproblematikkerne med en gymnasieklasses lærere.

En af de oftest benyttede strategier til informationshåndtering er multi-tasking, hvor man forsøger at håndtere flere opgaver samtidig. Resultatet er som bekendt, at opgaverne løses dårligere, tager længere tid, at man lærer mindre og husker dårligere, kort sagt distraktion.

En anden og bedre strategi er derfor single-tasking, hvor man fordyber sig i ét objekt ad gangen. Når det knyttes til multiplexing, forklarer Tække og Paulsen, hvor man orienterer sig i mere end et enkelt medie, øges indlæringen. Det er ikke ganske nyt, for en lærer vil ofte på samme tid tale og skrive på tavlen, og her tabes opmærksomheden ikke nødvendigvis, den bliver ofte multipliceret.

På samme måde kan underviserne i digital sammenhæng insistere på, at eleverne meget gerne må bruge digitale kanaler i undervisningen, men de skal motiveres til at fastholde fokus, så en søgning på for eksempel Hamlet eller engelsk grammatik ikke forstyrres af afstikkere til andre emner – private og faglige.

Visk det ligegyldige bort

Men hvorfor ikke fortælle eleverne, at de skal efterlade deres smartphones på katederet? Nej, for digitale medier er nu engang et grundvilkår i verden uden for undervisningslokalet. Jeg husker lektor emeritus Hans Hauge fra Aarhus Universitet for, allerede for 20 år siden, at konstatere noget i retning af, at didaktikken må modelleres efter de unges behov, og hvis de finder det mest naturligt at se Hamlet på film, så må vi tilsvarende forske i brug af film og medier i undervisningen i Shakespeare. I dag kan læreren og eleven både se filmen og samtidig have gang i en anden skærm, hvor de stiller og svarer på spørgsmål (multiplexer) om filmen.

Dybdelæring handler om at udvikle en grundig og ikke-overfladisk forståelse af fagområder og også gå på tværs af fagområder. Det kræver, at de studerende reflekterer over det, de lærer, og sætter det i sammenhæng med det, som de kan i forvejen. At lære noget grundigt forudsætter aktiv deltagelse, brug af læringsstrategier og evne til at vurdere og afprøve sin mestring og fremgang i forhold til omverdenen.

Måske var det gået Hamlet bedre, hvis han havde fulgt sit eget råd og »visket alt ligegyldigt bort« – hvis han havde singletasket og multiplexet. Jeg er ret sikker på, at vore dages elever og studerende vil lære mere, hvis de og deres undervisere bruger begge strategier, når de studerer Shakespeare og alt muligt andet online.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger