Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Folkeskolen er en digital rodebutik

undervisning på computeren
Der er for meget rod i de digitale løsninger, som bliver brugt i den danske folkeskole, mener skolelærer Anne Hammer fra Sejs Skole. Illustration: melis | Bigstock. Se større version
Den digitaliserede folkeskole savner i høj grad meningsfulde løsninger, sammenhæng og overblik, skriver Anne Hammer, der er folkeskolelærer på Sejs Skole, i dette indlæg.
Synspunkt13. januar kl. 05:45

Aula er et vigtigt arbejdsredskab for lærerne rundt omkring på landets skoler. Vi lever i 2021, hverdagen ude på skolerne er langt hen ad vejen digital, og derfor spiller Aula en central rolle for lærernes arbejde.

Det er nemlig på Aula, kommunikationen mellem lærere, pædagoger, forældre og ledelse primært foregår. Aula skal give et overblik, rumme skemaer, kalender og vigtige meddelelser, men desværre kan det ind imellem føles modsat.

Indbakken fremstår som en stor rodebutik med en næsten uduelig søgefunktion og det såkaldte overblik - startsiden på Aula - efterlader ikke meget andet end en håndfuld børnefødselsdage.

Aula er ikke en særlig intuitiv kommunikationsplatform. Og til trods for - at der løbende har været mindre opdateringer, som har skabt enkelte forbedringer - er der stadig lang vej til et moderne, fleksibelt og overskueligt arbejdsredskab, hvor både beskeder, kalender, overblik og alt derimellem fungerer uden at være et dagligt irritationsmoment.

Unødvendigt for undervisningen

Sideløbende med Aula skal elever, lærere og forældre også orientere sig på de såkaldte læringsplatforme som MoMo, Meebook og MinUddannelse.

Læringsplatformene skal »understøtte elever og pædagogisk personale digitalt i deres arbejde med elevernes læring, progression og trivsel.« Kommunerne er selv med i udvælgelsen, hvilket også betyder at læringsplatformen kan udskiftes, hvis der er penge at spare.

Jeg har i den forholdsvis korte periode, hvor læringsplatforme har været en del af folkeskolen, stiftet bekendtskab med både MinUddannelse, MoMo og Meebook. Lærerne er jo som bekendt et omstillingsparat folkefærd. I den kommune, hvor jeg er ansat, bruger vi platformen Meebook, som bryster sig af at være metodefri og brugervenlig og skriver at »det skal handle om læringspotentialet«.

Min oplevelse er, at det alt for ofte er alt for tidskrævende og unødvendigt for min undervisning, at det sker på en læringsplatform. Det fremstår i højere grad som en ekstra hindring på vejen i en travl hverdag og som endnu et unødvendigt dokumentationskrav. Og så har jeg stadig til gode at se, at elevernes trivsel understøttes af at logge ind på en digital læringsplatform.

Foruden læringsplatformene benytter både lærere og elever sig flittigt at Google Workspace, hvor særligt Drev besøges dagligt og Meet i perioder. Og så har jeg slet ikke nævnt de utallige digitale læremidler, der i meget svingende omfang taler sammen med de andre platforme.

En digitalt usammenhængende folkeskole

Mens vi venter på meningsfulde løsninger, sammenhæng, overblik og overskuelig kommunikation, er det måske værd at sende en tanke til Brugerportalsinitiativet fra 2013, der skulle sikre en digitalt sammenhængende folkeskole:

Ønsket om digitale løsninger, der understøtter både læring og kommunikation, er helt legitimt. Men det kan desværre godt opleves som en digitalt meget usammenhængende folkeskole, der på den ene side kæmper en kamp mod for meget ensretning af lærernes undervisning, mens den på den anden side desværre ender med et enormt stort fokus på læring, mål og dokumentation i et sammensurium af kliks, platforme, beskeder, ventetid og evindelige opdateringer og omstillinger.

Har du også lyst til at skrive et synspunkt til et af Ingeniørens PRO-Medier? Send dit udkast til redaktionen på pro-sekretariat@ing.dk.

    Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
    Debatten
    Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.