Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Smæk skoleporten i for tech-giganterne

1 kommentar.  Hop til debatten
Når det kommer til edtech, bør vi ikke gå på kompromis med vores fine tradition for offentligt-privat samarbejde for teknologisk udvikling, skriver Henning Mølsted, Redaktionschef på Ingeniøren i Ingeniørens leder.
Synspunkt16. april 2021 kl. 12:53
errorÆldre end 30 dage

Microsoft tablets, Apple iPads og Google Chromebooks har sammen med Googles digitale værktøjskasse til skolebrug, Education, indtaget den danske folkeskole. En rundspørge fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) viser, at mindst 560 danske skoler i dag anvender Google Education. Og det vurderes, at de fleste af disse også har købt Chromebooks med apps, der ligger i skyen.

Udviklingen skyldes i høj grad, at priserne på de bærbare enheder er lave, og de er nemme at anvende for lærerne. Ifølge kommunerne findes der ingen ­konkurrenter, der kan levere den samme funktionalitet til folkeskolen. Men det er åbenlyst, at der følger en anden mere skjult betaling med i form af store udfordringer for børnenes privatlivsbeskyttelse.

Mange kommuner har – som Ingeniørens it-medie Version2 har afsløret – ikke styr på det juridiske grundlag for at lade børn gå til tasterne. Måske endnu værre er det, at det er uklart, hvilken datatapning de multinationale virksomheder udsætter børnene for. Det er simpelthen ikke muligt at få et klart svar fra Google om den præcise brug af de data, der indsamles om børns aktiviteter i skolen. Det står dog klart, at der samles data ind om børnenes geografiske lokation og deres anvendelse af de bærbare enheder. Samtidig har de kommunale indkøbsvalg en konkurrencemæssig slagside. Det er ikke svært at forestille sig, at udbredelsen af big tech-produkterne med apps som Gmail, Docs og Sheets markant øger muligheden for, at børnene fortsætter med at benytte disse, når sidste skoledag ringer ud. På den måde er kommunerne blevet it-giganternes forlængede arm i deres stræben efter at øge deres i forvejen store markedsandel på verdensplan.

Det er et direkte anstød mod ‘den danske model’ for arbejdsdeling mellem det offentlige og det private, når det gælder dansk teknologi­udvikling. Danmark står på mere end 100 års succes med at skabe danske erhvervssucceser ved hjælp af den rette offentlige efterspørgsel. Virksomheder inden for produktion og eksport af høreapparater, insulin, vandrensning og vindmøller er skabt for flere generationer siden gennem meget tidlige, risikable offentlige investeringer og fremsynet lovgivning. På vej er flere virksomheder inden for robotteknologi, grøn omstilling og fødevarer, men når det gælder en stor del af indkøbene på skole-it-området, især computere og apps, misser vi muligheden for selv at skabe arbejdspladser med den digita­lisering af det offentlige, vi hvert år poster massive milliardbeløb i.

På EU-niveau bryster vi os i Danmark af, at vores egen Margrethe Vestager er ansigtet på et opgør med tech-giganternes kreative bogføring. Men når vi samtidig accepterer en situation, hvor de danske folkeskoler er afhængige af de selvsamme amerikanske virksomheder, scorer vi et både moralsk og økonomisk selvmål.

Vi har ellers formået at skabe store danske it-virksomheder på baggrund af vores frontrunner-position inden for offentlig digitalisering – også på undervisningsområdet. Netcompany har således udviklet skolernes kommunikationsplatform, Aula, hvor kommunerne har ubegrænset brugsret, og de kommercielle rettigheder ejes af Netcompany, der således frit kan sælge det til andre lande. Helt problemfri er modellen ikke – slet ikke så længe vi har ganske få spillere. Der kan rejses tvivl om, hvorvidt kommunerne betaler for meget for de løbende releases af systemet, og det er meget svært for kommunerne at skifte til en anden leverandør.

En forjættende løsning er at kræve open source på kodninger, der er udarbejdet til et offentligt system. I efteråret lancerede Europa-Kommissionen en open source-strategi, ‘Think Open’, som netop skal sikre et digitalt Europa, der er uafhængigt af andre lande, og at borgernes privatlivsbeskyttelse øges. Det vil give rigtig god mening, hvis det offentlige – som det er sket i f.eks. Frankrig – skiftede til åbne styresystemer og kontor-software som Ubuntu og LibreOffice. I Tyskland har flere byer også vedtaget at gå efter open source.

Mere tvivlsomt er det, om man kan få danske it-virksomheder til at udvikle store specialiserede fagsystemer til rets-, skole- eller sundhedsvæsen som open source. Eksemplerne på det globale marked, når det gælder specialiserede fagsystemer baseret på open source, er i hvert fald meget få, og et krav om open source vil påvirke udviklernes mulighed for kommercialisering, hvilket igen vil få betydning for prissætningen af et produkt til den offentlige kunde.

Open source eller ej, så er Danmark kendt for sit didaktiske niveau og har allerede en underskov af også mindre edtech-virksomheder, der udvikler digitale undervisningsmidler. Der er altså ingen grund til at gå til udlandet og dermed på kompromis med vores fine tradition for offentligt-privat samarbejde for teknologisk udvikling. Den rigtige offentlige efterspørgsel kan både give os en edtech-branche med arbejdspladser og eksportindtægter – og bedre kontrol med de data, den digitale undervisning samler op.

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

1 kommentar.  Hop til debatten
Fortsæt din læsning
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#1
Thomas Dreisig Thygesen
21. april 2021 kl. 21:51

Indledningen vidner lidt om manglende forståelse af forholdene i grundskolen. De tre store nævnes på devices, men kun Google ift. værktøjskassen. Den eksisterer også for de andre, og de anvendes også. Derudover er der andre tjenester også. Når vi kritiserer og sætter perspektiver i spil, skal vi huske at gøre det ud fra rette grundforståelse af virkeligheden. Udviklingen skyldes ikke kun lave priser på enheder. Den skyldes især et centralt krav om digitalisering med et specifikt fokus. Når det er sagt, så er det vigtigt at få styr på data, og det vil være et godt initiativ, hvis det centrale stiller krav til leverandører, og ligeledes vil det klæde it-virksomheder at vælge en mere offensiv strategi og gå ind i dialogen om, hvad der sker i deres systemer. Jeg oplever ikke, at de er lukkede over for dialog, men der er klart stadig mange ting, som skal være mere gennemsigtige. Smækker vi skoleporten i, skal vi være klar til den store omstillingsopgave, det vil medføre. Det vil ikke ske over et skoleår. Det vil tage mange år. Porten skal smækkes i, hvis det er nødvendigt, men måske skal man lige slå koldt vand i blodet og finde ud af, hvad der er hoved og hale på tingene, og om det kan rettes til, så det kan anvendes i skolerne på ordentlig vis. Om det er et direkte anstød mod ‘den danske model’ for arbejdsdeling mellem det offentlige og det private, når det gælder dansk teknologiudvikling, har jeg ikke viden nok til at kloge mig på, men jeg aner en vis romantisering af danske tech-virksomheder og deres produkter. De er ikke nødvendigvis gennemsyret af vores stolte pædagogiske og didaktiske traditioner... det er nu en gang teknologi ;-) Der findes dem, der fx anvender servere fra Google. Eksemplet med Netcompany vil få det til at risle ned ad ryggen på de fleste skolefolk. Er det et lysende eksempel, så ser fremtiden dyr ud, og oveni er det meget svært at se kvaliteten og afsættet i traditionerne. Og selvom de siger de, holder udmeldingerne onkring servere hos Amazon så vand? Måske kan "den danske model" lade sig gøre, men som nævnt, så kræver det en stor omstilling, og man skal være villig til at der vil være "mangler" på teknologiområdet i en årrække. Lige som man skal være bevidst om, at der kan være områder, der vil være svære at dække. Danmarks it- og medievejlederforening kommer forhåbentlig med i et projekt, hvor vi skal afdække muligheder og udfordringer med open source i grundskolen. Det bliver utrolig spændende. Der er muligheder, men der er bestemt også mange områder, som fortalere for open source og kritikere af de nuværende løsninger tydeligvis ikke kender til, og som er essentielle for den gode undervisning i skolen. Derfor er projektet også vigtigt. Forståelse fremmer udviklingsmuligheder, og den åbner for, at vi snakker om det reelle billede i skolen. Området er svært, og der er utrolig mange nuancer, og det er fantastisk, at der er åbnet for debat og drøftelse af it-landskabet i skolerne i samspil med pædagogik og didaktik. Lad os fortsætte den, så vi får den bedste pakke. Hvem ved... måske en god blanding af open source, danske teknologier og tech-giganter. Det kan være svært at forestille sig et enten eller. Det er lidt nemmere at forestille sig et samspil af de bedste løsninger med rette fokus på elevers data.