Uproduktiv investering i læremidler

Ressourcerne til indkøb er få, og derfor skal lærerne inddrages mere i processen for at undgå unødvendige køb. Det skriver Lars Juul Jensen, sekretariatschef for Brancheforeningen for Undervisningsmidler (BFU), i dette synspunkt.
Brødtekst

I Danmark er vi langt fremme med at digitalisere i store dele af vores samfund, og på mange områder er vi nået markant længere end de lande, vi normalt sammenligner os med.

I folkeskolen har katalysatoren for den digitale udvikling været et statstilskud på kr. 500 mio. til indkøb af digitale læremidler. En positiv konsekvens af den investering oplevede vi under covid-19, hvor digitaliseringsprocessen havde forberedt vores folkeskole godt, da covid-19 rullede ind over landet, og tvang folkeskolen ud i online-undervisning. 

Desværre har man dog i mange kommuner også valgt at se på anvendelsen af digitale læremidler som en mulighed for at spare penge - blandt andet gennem centraliseret indkøb. 

I Danmark er det den enkelte kommune, der afgør, hvad der afsættes af penge til folkeskolen, og hvordan de skal anvendes. Det gælder også beløbet afsat til indkøb af læremidler.

Investering i læremidler hænger imidlertid formelt sammen med lærernes metodefrihed. Den frihed er skrevet ind i Folkeskoleloven. Det er imidlertid velkendt, at det ikke rigtigt tages alvorligt - hverken politisk eller i forvaltningen. 

Tag lærerne med på indkøb, så bruger de lærermidlerne mere

Ved indkøb af læremidler er kommunernes fokus blandt andet økonomi. Ja, nogen vil ligefrem sige 'kun økonomi'.

Når der allokeres ressourcer til læremidler, er prisen naturligvis altid også et tema, men det overses ofte, hvor meget det enkelte produkt anvendes – altså produktivitet.

Flere undersøgelser viser, at lærerne anvender de centralt indkøbte læremidler mindre, hvis de ikke selv har været med i indkøbsprocessen. Altså fremmer meget centraliserede indkøb en lav produktivitet. Kvantitet prioriteres over kvalitet.

Den prioritering kan have afledte virkninger. Eksempelvis kan det betyde, at lærerne benytter sig af ældre materiale og skal bruge mere tid på forberedelse, ligesom de skal fremstille egne læremidler. Det kan i den sidste ende gå ud over kvaliteten i undervisningen.

Drømmen om god, kreativ læring slukkes

Udviklere og udgivere i branchen brænder for at skabe læremidler, der fremmer den gode, kreative læring. Men kommunernes centraliserede indkøb og ensidige fokus på pris har alvorlige konsekvenser for den ambition. Forlagene er nu tvunget til at have stadig mere fokus på pris og ikke så meget på indhold. Det er samtidig med stadig større tekniske barriere (læs: GDPR, unilogin osv.), der resulterer i, at der bliver mindre plads til de kreative iværksættere, der ofte står for udviklingen af fremtidens læremidler.

Ved at tage Folkeskolelovens metodefrihed alvorligt - og inddrage lærerne i indkøb - kan kommunerne sikre, at investeringen i læremidler også er investering i høj produktivitet; nemlig at lærerne anvender de indkøbte læremidler.

Inddrag lærerne i indkøb af læremidler og undgå spild af knappe ressourcer. Det er der en fremtid i!

Har du også lyst til at skrive et synspunkt eller et vidensindlæg til PRO-medierne? Så send en mail med dit udkast til pro-sekretariat@ing.dk

Prøv EduTech

EduTech skriver til lærere og undervisere, der arbejder med digitale og teknologiske uddannelsesløsninger. Vi giver dig ny viden, cases og erfaringer med læring og teknologi. Få tre ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement.

Klik her

Nævnte firmaer