Uddannelsesinstitutioner jagter it-system til 28.000 elevers digitale eksaminer
Når eleverne på landets erhvervsakademiuddannelser i fremtiden skal til digitale eksaminer, bliver det via et nyt it-system. En lang række af landets erhvervsakademier og maritime institutioner er nemlig gået sammen om at indkøbe et nyt it-system til at afvikle digitale eksaminer for flere end 28.000 elever.
Det viser et opslag i EU's udbudsdatabase.
Formålet er at digitalisere håndteringen af afleveringer og eksamensafvikling i studieforløbet for at nedbringe mængden af manuelle aktiviteter.
“Eksamenssystemet er et yderst kritisk system i Uddannelsesinstitutionernes virksomhed, hvorfor det forventes at eksamenssystemet er velfungerende og let at arbejde i og at eksamenssystemet - ikke mindst - kan driftsafvikles på en yderst stabil og sikker måde,” står der i udbudsbekendtgørelsen, der understreger, at den kritiske drift af systemet skal foregå hos leverandøren.
De mange uddannelsessteder har vidt forskellige eksamensformer, og det skal det nye system understøtte, står der klart og tydeligt i bekendtgørelsen.
EduTech er for professionelle, der arbejder med digital undervisning og formidling som underviser i grundskolen, på en videregående uddannelsesinstitution eller som udvikler, indkøber eller professionel bruger af digitale uddannelses-, event- og kursusløsninger. EduTech giver indblik i nye teknologiske løsninger, didaktik, brugernes behov og politiske rammevilkår inden for digital undervisning. Få tilsendt tilbud
