Kom i mål med fagligheden for teknologiforståelse i folkeskolen nu

Det er på tide, at vi kommer i mål med at få teknologiforståelse som fag på skemaet i folkeskolen. Grundlaget er lagt, og en betydelig del af forarbejdet er gjort - men der er stadig et stykke vej endnu. Nu er der behov for politisk handling, skriver Jakob Harder og Henrik Vinther Odgaard fra Københavns Professionshøjskole i dette synspunkt.
Brødtekst

I et storstilet og tre år langt forsøg, som Børne- og Undervisningsministeriet står bag, har 46 skoler afprøvet teknologiforståelse i både indskoling, mellemtrin og udskolingen og som både selvstændigt fag og indtænkt i folkeskolens eksisterende fag.

Alle landets professionshøjskoler har arbejdet på at understøtte forberedelse og undervisning på skolerne. Fra vores position på Københavns Professionshøjskole (KP), der har varetaget projektledelsen af forsøget, har vi et godt indblik i forsøget fra start til slut.

Teknologiforståelse handler om, at eleverne skal udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling af og med ny teknologi samt forstå teknologiens rolle for individ og samfund. Corona-nedlukningen viste med al tydelighed både, hvor afhængigt vores samfund er af teknologien, og at der er en social slagside i digitaliseringen, der øger uligheden. Det kan og skal der ændres på gennem teknologiforståelse i folkeskolen.

Grundlaget er lagt - realisering er næste skridt

Der er tale om en ny faglighed i skolen, der går på tværs af både samfundsfaglige, naturfaglige og humanistiske fag. Det blev allerede i 2018 politisk besluttet at gennemføre grundige forsøg for at udvikle fagligheden til folkeskolen og indsamle erfaringer.

Nu bør ventetiden slutte. Det er ikke kun evalueringen af forsøget, der er klar. Det er også hovedparten af alle elever, lærere og ledere på de 46 folkeskoler, der har deltaget. Og et endnu større antal fra de skoler, der ikke har været med. De efterspørger klare rammer og mulighed for at klæde skolens børn og unge på til dagens og morgendagens samfund, der til stadighed præges mere af digital teknologi. På Københavns Professionshøjskole har vi lyttet til interessen fra skoler og kommuner og udbyder nu teknologiforståelse som undervisningsfag på linje med tysk, musik og idræt. Det mener vi er at tage fagligheden alvorligt. 

Det, der kort og godt er brug for nu, er, at Folketingets politikere sætter en klar ambition for teknologiforståelse i folkeskolen. Skal skolen have en rolle i at kæmpe imod opdelingen af nye generationer i et digitalt A- og B-hold, så er det nu, der skal sættes ind. På professionshøjskolerne kender vi til både det aktuelle forsøg og til erfaringerne med indførelsen af nye fagligheder i folkeskolen. På den baggrund er det vores klare anbefaling, at der bør etableres et selvstændigt og obligatorisk teknologiforståelsesfag. Det skal gå stærkt med den politiske beslutning, og det skal ske med tålmodighed for så vidt angår udrulningen i skolen.

Egen plads på skoleskemaet

Det er en klar konklusion fra evalueringen, at den nye faglighed er vanskelig at få hånd om hos mange lærere. Udrulningen skal gøres ordentligt. Skolerne skal vide i god tid, hvad det nye er, der kræves, og hvad der skal være mindre af i en travl folkeskole-hverdag. Lærerne skal klædes på til opgaven, så der kan undervises med samme faglige tyngde og sikkerhed som i skolens øvrige fag. Og elevernes hverdag skal tilpasses et nyt fag, der for eksempel giver unikke muligheder for at arbejde praksisfagligt.

Men hvordan kan vi konkludere så klart, når evalueringen af det store forsøg ikke sætter to streger under en klar konklusion om, hvorvidt der skal være et selvstændigt fag i teknologiforståelse eller ej?

Hvis eleverne skal have faglige kompetencer til at forstå digitale teknologiers muligheder og digitale artefakters konsekvenser med forudsætninger for at forstå, skabe og agere meningsfuldt i et digitaliseret samfund, så skal fagligheden have tyngde.

Den tyngde skabes gennem en udvikling af et selvstændigt fag. Et selvstændigt fag på læreruddannelsen vil ligeledes skabe de bedste forudsætninger for at klæde nye lærere fagligt på. Evalueringen peger på, at undervisningen i teknologiforståelse fungerer bedst, når lærerne faciliterer ved brug af støtte og vejledning. For at lærere kan udfylde denne faciliterende rolle, så forudsætter det, at de har de nødvendige grundlæggende faglige kompetencer indenfor teknologiforståelse.

Evalueringen peger på, at Fælles Mål for teknologiforståelse opleves af lærerne som svært at forstå og omsætte. Og vi ved fra forskningen, at hvis ny praksis skal etableres på skolerne, skal videns- og lærepraksisser oparbejdes gennem lærende fællesskaber. Dette blev i forsøget rammesat i konkret arbejde med læringscirkler på hver skole, som er en måde at styrke reflekterende dialoger om afprøvningen af undervisningsforløb. Læringscirklerne kan imidlertid ikke stå alene. Der er behov for en samlet kompetenceudvikling, der binder erfaringer og kultur på den enkelte skole sammen med viden om, hvordan teknologiforståelse bedst integreres i undervisning. Det er ikke kun en fagdidaktisk og pædagogisk opgave at understøtte udviklingen af teknologiforståelse – det er også et spørgsmål om kulturen. At udvikle denne kultur tager tid. Derfor er der behov for at den politiske retning sættes nu. 

Prøv EduTech

EduTech skriver til lærere og undervisere, der arbejder med digitale og teknologiske uddannelsesløsninger. Vi giver dig ny viden, cases og erfaringer med læring og teknologi. Få tre ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement.

Klik her