Hundested skole er træt af usikkerhed og dropper teknologiforståelse som fag: "Vi kan ikke træde i vande for evigt"
Når næste skoleår ringer ind på Hundested Skole, bliver det et markant andet teknologiforståelsesforløb, som udskolingseleverne kommer til at møde, end de ellers kunne have forventet de fire foregående år.
Fra ledelsens side er der nemlig blevet truffet en beslutning om at droppe teknologiforståelse som et selvstændigt fag. Det er på trods af, at skolen var blandt de 29, som søgte om at få lov til at fortsætte med teknologiforståelse efter at have deltaget i forsøgsordningen med faget i årene 2019-2021.
Når det alligevel er endt sådan, skyldes det ifølge skoleleder Malene Nyenstad, at der endnu ikke er blevet truffet nogen beslutning fra politisk side om, hvad man gerne vil have teknologiforståelse til at betyde i folkeskolen fremover. Og det gør det svært, at finde ud af, hvordan man overhovedet skal prioritere de ekstra timer og penge, som det koster at holde den nuværende model kørende.
»Vi tog det her ekstra år for at træde vande, fordi vi regnede med, at vi så ville kunne gå i gang med faget for alvor fra næste år. Nu ser det så også ud til at planen er udskudt i et eller måske flere år, og vi kan jo ikke blive ved med at træde i vande for evigt. Det kræver for mange ressourcer, og derfor ændrer vi på vores tilgang,« siger hun til Edutech.
EduTech skriver til professionelle, der arbejder med digitale- og teknologiske uddannelsesløsninger. Få tilsendt tilbud
