Gymnasieskolernes Lærerforening vil forbyde optagelser af undervisning uden lærernes samtykke
Lærerne på landets gymnasier er særligt gennem coronakrisens skolenedlukninger blevet opmærksom på, at nogle elever optager den virtuelle undervisning.
Det har fået Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) til at anbefale, at gymnasierne udarbejder retningslinjer, der forbyder optagelser af undervisning uden lærernes samtykke.
»Det kan være en meget ubehagelig oplevelse at blive optaget med billede eller lyd i undervisningen, uden at man er klar over det og ikke har givet tilladelse til det. Det gælder ikke kun i den virtuelle undervisning men også i den fysiske undervisning, og det kan skabe en bekymring hos lærerne,« siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.
Reglerne på området lyder, at hvis man som lærer ikke forbyder optagelse af ens undervisning - eller skolens retningslinjer ikke gør det - må eleverne gerne optage undervisningen til privat brug. Eleverne må dog aldrig dele lyd- og billedoptagelser med andre, uden den optagede lærer har givet sit samtykke. Det fremgår af reglerne om databeskyttelse og ophavsret.
EduTech er for professionelle, der arbejder med digital undervisning og formidling som underviser i grundskolen, på en videregående uddannelsesinstitution eller som udvikler, indkøber eller professionel bruger af digitale uddannelses-, event- og kursusløsninger. EduTech giver indblik i nye teknologiske løsninger, didaktik, brugernes behov og politiske rammevilkår inden for digital undervisning. Få tilsendt tilbud

Her gik jeg og troede at man var offentligt ansat, når man var ansat som gymnasielærer. Men åbenbart ikke. Det er jo ellers forbudt at fotografere eller filme offentligt ansatte under udførelsen af deres arbejde. Hvordan kan det være at den lov ikke gælder for os siden GL mener at vi skal indføre regler på området? Er vi ikke offentligt ansatte? Udfører vi ikke vores arbejde når vi underviser?