Fjernundervisning bliver endnu en gang taget i brug – denne gang for at imødekomme flygtningepresset
Siden de ukrainske flygtninge begyndte at komme til Danmark efter krigen brød ud i slutningen af februar, har der været snak om det pres, det ville medføre på det danske skolesystem, og det lader man nu til at have taget bestik af fra politisk side.
I hvert har et bredt flertal i folketinget vedtaget en aftale, som blandt andet gør det muligt for ukrainske elever at modtage fjernundervisning fra hjemlandet. Det gælder både i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og voksenuddannelserne. Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skal det sikre kommunerne en ”helt ekstraordinær fleksibilitet”, til at tilrettelægge undervisnings- og pasningstilbud til ukrainske flygtninge, som det giver bedst mening.
Allerede sidste uge var der tegn på, at justeringer i forhold til undervisningsmulighederne kunne være på vej, da Børne- og Undervisningsministeriet var ude og flage for en liste over godkendt ukrainske undervisningsmateriale og påpegede, at ukrainske flygtninge kunne benytte dem til hjemmeundervisning. Med den nye aftale går man altså et skridt videre.
EduTech er for professionelle, der arbejder med digital undervisning og formidling som underviser i grundskolen, på en videregående uddannelsesinstitution eller som udvikler, indkøber eller professionel bruger af digitale uddannelses-, event- og kursusløsninger. EduTech giver indblik i nye teknologiske løsninger, didaktik, brugernes behov og politiske rammevilkår inden for digital undervisning. Få tilsendt tilbud
