Teknologiforståelse: Det etiske spørgsmål er ikke, hvad vi kan eller må, men hvad vi bør

Det etiske aspekt ved teknologi og digitalisering bør i undervisningskontekst være på lige fod med det praktiske og juridiske, hvis grundskoleelever og –lærere skal klædes ordentligt på til teknologiforståelse på skoleskemaet, skriver forfatterne til »Teknologiforståelse i et scenariedidaktisk perspektiv«, Simon Skov Fougt og Morten Raahauge Phillips, i dette synspunkt.
Brødtekst

»Spær dem inde!« foreslog en elev i 6. klasse spøgefuldt som måde at ‘hjælpe’ mennesker med demens i et undervisningsforløb i teknologiforståelse (Fougt & Philipps, 2020), hvor klassen blandt andet var på besøg på et plejehjem for demensramte. Fra et praktisk perspektiv har eleven nok ret i, at det er den billigste løsning. Fra et etisk perspektiv kan vi som samfund ikke være det bekendt. I et juridisk perspektiv er det ulovligt. På det pågældende plejehjem blev udfordringen imødekommet ved, at det kræver tryk på to kontakter samtidig for at åbne hoveddøren - en handling, demensramte har svært ved, og derfor er de de facto spærret inde.

Komplekse problemer og etik

Pleje af demensramte er et såkaldt komplekst problem, som er kernen i den designtilgang, som præger fagfeltet teknologiforståelse i folkeskolen. Komplekse problemer er problemer uden entydig løsning, og derfor ved man aldrig, hvornår problemet er løst. Den løsning, man vælger - designet - vil oftest føre nye problemer med sig, og derfor bliver etik centralt.

I undervisningsforløbet udviklede en elevgruppe Fall Call som velfungerende prototype, der slog alarm til personalet, hvis borgeren faldt om. Teknisk skulle den slå alarm ved bestemte former for tiltning, tolket som fald, ikke hvis borgeren fx satte eller lagde sig ned. I et praktisk perspektiv var elevernes idé god. Ældre er faldtruede, og det skal vi som samfund forsøge at minimere fysiske og psykiske konsekvenser af. Samtidig kan vi ikke økonomisk ansætte folk til kun at holde øje med det, og endelig vil vi gerne bevare borgerens myndighed og selvstændighed.

En anden gruppe udviklede My Light, som tænder lyset, når en beboer nærmer sig et rum. Den faglige leder på plejehjemmet havde fortalt, hvordan automatisk lys, der tænder ved bevægelse - og slukker ved mangel på samme - ikke fungerer for mennesker med demens, fordi de ofte vil blive bange og handlingslammede i mørke, når lyset slukker. My Light tændte lyset, inden beboeren var i lokalet ved, at en radiosender registrerede, at beboeren nærmede sig - og slukkede, når de gik.

Begge idéer er gode praktiske bud på løsninger til demensområdet i forhold til økonomi og teknologi, og umiddelbart også etisk - borgeren selvstændiggøres. Men samtidig åbner teknologien for overvågning i og med, at den anordning, borgeren bærer på sig, også kan bruges til at overvåge, hvor borgeren er - og det er etisk og juridisk et problem.

Etik i teknologiforståelse

Brug af teknologi i pleje af mennesker med demens er et godt eksempel på et komplekst problem, som kræver etiske overvejelser. Og netop det er i vores optik en hovedgrund til at arbejde med fagfeltet. En ting er, hvad vi kan med teknologi (praktisk). En anden er, om vi må (jura). Den tredje og væsentligste er, om vi bør (etik), som den tidligere formand for etisk råd og ph.d. i medicinsk etik, Jacob Birkler, udlægger det.

Netop den myndiggørelse, der ligger i at kunne se digitaliseringen fra flere sider er i vores optik fagfeltets vigtigste målsætning. Eleverne skal være konstruktivt kritiske og forstå digitaliseringens muligheder og konsekvenser for individ, fællesskab og samfund og være med til at sætte en retning, hvor vi kan leve det gode liv i et demokratisk, digitaliseret samfund. Denne nuancerede tilgang til forholdet mellem mennesker og teknologi synes at blive overset i den klassiske ingeniørtilgang, som fagfeltet er præget af, og hvor fokus kan ligge for meget på blot at ‘løse’ problemet.

Teknologiforståelse som et fagfelt er en udfordring, fordi vi skal have lærere og undervisere klædt på. Men det er også et afgørende potentiale, fordi vi kan bringe de etiske problemstillinger frem, som er så omsiggribende i forbindelse med digitale teknologier generelt og ikke kun i forbindelse med plejen af mennesker med demens. Den designdidaktik, der ligger bag fagfeltet i folkeskolen, savner en etisk forankring for at kunne koble sig på   didaktikkens hvorfor - begrundelser for, hvorfor vi skal undervise i det (Fougt, 2020).

Vi skal arbejde med teknologiforståelse, fordi vi skal klæde vores elever på til at kunne forholde sig til den teknologi, vores samfund er båret af. Her er etik fundamentalt.

Prøv EduTech

EduTech skriver til lærere og undervisere, der arbejder med digitale og teknologiske uddannelsesløsninger. Vi giver dig ny viden, cases og erfaringer med læring og teknologi. Få tre ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement.

Klik her
micro:bit

En microcontroller med diverse indbyggede sensorer samt analoge og digitale tilslutningsmuligheder. Er udviklet af BBC som et pædagogisk redskab målrettet grundskolen og kan programmeres med Javascript eller det pædagogisk tilgængelige blokprogrammeringssprog blockly.

Demens

Fællesbetegnelse for mere end 200 forskellige sygdomme i hjernen, som har det tilfælles, at ens mentale og kognitive færdigheder svækkes. Alzheimers er den mest kendte demenssygdom. Sygdommen er uhelbredelig.