Sæt nye læreplaner i spil, hvis elever skal vælge STEM-uddannelser

Hvis flere unge i Danmark skal vælge STEM-uddannelser efter gymnasiet, skal matematikfaget forbedres. Det kræver nye, reviderede læreplaner, skriver fire gymnasielærere i dette synspunkt.
Brødtekst

I september 2019 udgav Dansk Industri analysen “Danmark halter bagefter på STEM-uddannede” . I analysen udtrykker Dansk Industri alvorlig bekymring for, at danske gymnasieelever fravælger STEM-uddannelserne. 

Der er mange årsager til dette fravalg, men som gymnasielærere har vi fokus på de årsager, der kan findes i gymnasiernes undervisning og læreplaner. 

En forudsætning for, at en gymnasieelev vil vælge sig ind på en uddannelse, er, at eleven har haft gode oplevelser med de fag, som studiet bygger på. Fagene skal i gymnasiet opleves som relevante og vedkommende. De skal være “sjove” og give en oplevelse af mestring. 

Matematik som bærende fag 

Matematik er en fundamental komponent på tværs af alle STEM-uddannelser. Så hvis matematik i gymnasiet hverken opleves som relevant eller som et fag, eleverne mestrer, vil det betyde, at studenterne fravælger STEM-studierne. 

En rapport fra 2017 peger på to fokuspunkter for at forbedre matematiks situation i gymnasiet: 

1. Robusthed: Træning i basale færdigheder 

2. Samspil: Fokus på matematik i anvendelse 

Samme år trådte en ny gymnasiereform i kraft, og i 2019 var de første elever til eksamen i reformens matematik på B-niveau. Det gik så dårligt, at det for at sikre, at et rimeligt antal elever bestod eksamen, var nødvendigt at ændre grænsen for at bestå fra 33 procent af de mulige point til 20,5 procent. 

Efterfølgende blev der ændret i de skriftlige eksamensopgavers formulering, layout, indhold og deres bidrag til karakteren, for at eleverne lettere skal kunne løse opgaverne. Og derved få en bedre bedømmelse. Men det er ikke sikret, at eleverne lærer mere. 

Som matematiklærere konstaterer vi, at det faglige niveau i matematik B er faldet drastisk, og selv de mest basale opgaver har virket svære for eleverne. Der er altså bestemt ikke tegn på øget robusthed. Tværtimod oplever vi, at en meget stor del af eleverne er blevet bekræftet i deres tro på, at matematik er umuligt at lære. 

Nu er det i høj grad studenter med A-niveau, der søger ind på STEM-uddannelserne, men der er en tydelig kobling mellem B- og A-niveau. 

Hvor skal vi starte - og fortsætte

Hele miséren hænger sammen med læreplanerne fra 2017. De gav helt fra starten anledning til stor debat og frustration i gymnasiet. Efter det katastrofale eksamensresultat i 2019 iværksatte Matematiklærerforeningen derfor en undersøgelse, der mundede ud i bl.a. denne hovedkonklusion: 

»Dét element i reformen, som er mest alvorligt, er, at pensums omfang er vokset, samtidig med at pensummet er blevet mere kompleks.« 

Det betyder, at vi som lærere ofte er nødt til at gå videre med næste emne, selvom vi godt ved, at en stor del af eleverne ikke mestrer det, vi er i gang med. 

Et andet væsentligt problem, som forhindrer, at eleverne opbygger en interesse for matematik, er, at der ikke er tid til at indgå i spændende, relevante, undersøgende samarbejder med andre fag i elevernes studieretning. 

Situationen har konsekvenser for alle, som har matematik i gymnasiet, og deres valg eller fravalg af matematik på A-niveau. Vi har simpelthen skræmt dem væk! 

Ønsket om nye, reviderede læreplaner

I februar 2021 kom et udkast til reviderede læreplaner til matematik i STX, og det fandt opbakning hos rigtigt mange matematiklærere. Men børne- og undervisningsministeren vil ikke at udtale sig om læreplanerne. Hun har i et svar til Jakob Sølvhøj (EL) den 12. april skrevet: »arbejdet er pt. sat i bero og afventer en politisk drøftelse i gymnasieforligskredsen.« 

Undervisningsministerens frygt er, at man sænker niveauet i matematik A. Vi mener, at frygten er ubegrundet. Det sænker ikke det matematiske niveau, at man skærer ned på antallet af emner. Men det løfter niveauet meget, hvis der er tid til at lære tingene ordentligt. 

En ny spørgeskemaundersøgelse viser, at 90 procent af lærerne i STX-gymnasiet er enige i, at pensum på B-niveau er for omfattende. 73 procent er ikke bekymrede for, at niveauet på A-niveau vil blive sænket, hvis udkastet til læreplaner bliver ført ud i livet. Kun 10,5 procent svarer, at niveauet vil blive sænket i høj eller meget høj grad. 

Det øger både robustheden, glæden og interessen for at benytte faget videre, hvis man forlader gymnasiet med en oplevelse af, at matematik er spændende og til at forstå. 

Derfor: Sæt de nye læreplaner i spil efter sommerferien. 

 

Prøv EduTech

EduTech skriver til lærere og undervisere, der arbejder med digitale og teknologiske uddannelsesløsninger. Vi giver dig ny viden, cases og erfaringer med læring og teknologi. Få tre ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement.

Klik her