Læringsplatforme som didaktisk værktøj - hvordan udnyttes de bedst i praksis?

Digitale læringsplatforme til folkeskolen har mødt kritik for ikke at bidrage nok til undervisningen – men hvis platformenes potentiale udnyttes af de rigtige aktører, kan de alligevel være værdifulde i klasselokalet, skriver formand for Danmarks it- og medievejlederforening, Thomas Dreisig Thygesen, i dette synspunkt.
Brødtekst

Bølgerne har gået højt, når det kommer til læringsplatforme. Centrale krav virkede ude af trit med praksis, og læringsmål blev desværre dominerende i implementeringen. Læringsplatforme skiller vandene, og i rapporten “Lærerens digitale hverdag” fra Undervisningsministeriet konkluderes, at fire ud af ti lærere mener, at læringsplatformene ikke øger kvaliteten af undervisningen set i lyset af den tid, det kræver at bruge dem. Heldigvis er it en foranderlig størrelse, og en løbende udvikling af læringsplatformene i samspil med praksis har givet et værktøj, hvor det er muligt at se på god didaktik og kvalitet i undervisningen. Forhold der kan betyde, at flere vil finde noget værdifuldt i læringsplatforme fremadrettet.

Læringsplatformene kom på dagsordenen i forlængelse af skolereformen og med bekendtgørelsen om digitale platforme. I begyndelsen var fokus meget på læringsmål, og ud over det snævre målfokus, så var de på en måde koblet fra praksis, selvom meningen var en anden. Sidenhen er fokus kommet på forløbsafvikling, hvor elevplaner langt hen ad vejen skabes af undervisningsforløb og deres afleveringer og feedback på disse. Digitale elevplaner er sat på pause, men læringsplatformene har nu en opbygning, så de kan fungere som stedet, hvor man planlægger og gennemfører undervisning og evaluerer elevernes arbejde.

Mangel på efterlevelse af krav giver plads til udvikling

Der er stadig plads til udvikling. F.eks. bør der være langt større fokus på elevernes samarbejde, ligesom at ikke alle forlag leverer fornuftige integrationer. Kravet om, at data skulle kunne flyttes mellem forskellige løsninger, er ikke blevet efterlevet. Det binder til et system, og det er uhensigtsmæssigt for elever og lærere, der skifter til skoler med andre systemer. Desværre ser det ikke ud til, at sidstnævnte kommer til at lykkes på noget tidspunkt.

Overordnet set er der nogle plusser i forbindelse med arbejdet i en læringsplatform. Lærere, elever og forældre har en fælles vej ind i overblikket over arbejdet i skolen. Planlægningen af undervisningen er med til at lave en årsplan, uanset om man er typen, der planlægger hele skoleåret, eller om man er den, der planlægger et forløb eller to ad gangen. Det er muligt at lave egne forløb, at kopiere forløb fra forlag eller andre lærere og at tilrette og evt. sammensætte forløb fra forlag og andre lærere. Lærere og elever har et fælles sted, hvor man deler ressourcer til anvendelse i undervisningen, og hvor man kan oprette, finde og aflevere opgaver. Med afsæt i elevernes afleveringer samt feedback og refleksioner i den henseende, vil der løbende genereres en portefølje for hver elev. Denne kan være et ganske fint udgangspunkt for elevsamtaler og skole-hjem-samtaler. For de ordblinde elever kan en læringsplatform være af vital betydning. Ud over at kunne skabe struktur og forudsigelighed og give muligheden for at være på forkant, så vil samarbejdet på en læringsplatform give adgang til digitale tekster og opgaver, som vil gøre det langt nemmere at anvende læse- og skriveteknologier.

Læringsplatforme består af didaktiske legoklodser

En læringsplatform skal være et meningsfuldt didaktisk værktøj i hverdagens undervisning. Som det ses på billedet, så består et forløb i en læringsplatform af didaktiske legoklodser, som det er muligt at sammensætte på forskellig vis. Eksemplet er fra MinUddannelse, men mulighederne er der i alle læringsplatforme med hver deres egen opbygning. Nogle gode byggeråd, når undervisningen skal planlægges, gennemføres og evalueres, kan være:

  • Beskriv forløbet overordnet
  • Opdel forløbet i faglige temaer og/eller differentierede elevgrupper.
  • Del digitale ressourcer som:
    • Tekstfiler der uploades eller tekstfiler fra sky-tjenester.
    • Multimodale produktioner (e-bøger).
    • Links til digitale tekster.
    • Billeder – upload eller online ressourcer.
    • Video – upload eller fra SkoleTube og YouTube eller andre online ressourcer.
    • Lyd – upload eller online ressourcer.
  • Lav opgaver med og uden aflevering.
  • Evaluer forløb med kolleger og elever. Hvad virker, og hvad virker ikke? Hvordan anvendes værktøjet, så det giver mening og hjælper os?
Skærmbillede fra MinUddannelse

Didaktiske legoklodser som kan anvendes efter den enkelte undervisers tilgang til undervisning og ud fra elevernes behov. Opdel fx forløbet i kapitler efter fagligt indhold og/eller elevforudsætninger. Del ressourcer til arbejdet med fagligt indhold og lav afleveringsopgaver.

Illustration: Thomas Dreisig Thygesen

Dialog skal skabe balance

Naturligvis kan en læringsplatform ikke bruges til alt, og forhåbentlig vil vi fortsat have en debat omkring de digitale læremidler i grundskolen, så vi sikrer, at de anvendes, hvor det giver mening, og så det at drive skole er en fornuftig balance mellem det analoge og digitale. Der findes aldrig én opskrift på undervisning og læring, og det er dialogen mellem skolens aktører, der skaber kvalitet og værdifuldhed. Selv i dag ser man centrale politiske og fagpolitiske aktører på skoleområdet, som faktisk ikke helt ved, hvad en læringsplatform er. Det er en udfordring, når selv samme mennesker vil styre skolen.

Lad os vende bøtten om og lade skoleudviklingen komme af reelle behov og lad dem blomstre ud fra de fagprofessionelles indsigt. Læringsplatformene er her, og når 60% anvender dem, så er der helt sikkert gode elementer at tage med videre. De didaktiske legoklodser skal i spil, og de bedste konstruktioner kommer garanteret ud af samarbejde og tid til at opbygge et solidt fundament. Et af de tidlige argumenter for læringsplatforme var tidsbesparelse gennem videndeling. Tiden har vist, at sådan er det ikke. I dag bevæger vi os forhåbentlig mod, at vi kan lave god didaktik og kvalitet, når tiden er der til det.

Prøv EduTech

EduTech skriver til lærere og undervisere, der arbejder med digitale og teknologiske uddannelsesløsninger. Vi giver dig ny viden, cases og erfaringer med læring og teknologi. Få tre ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement.

Klik her
Thomas Dreisig Thygesen

Thomas Dreisig Thygesen arbejder som pædagogisk it-konsulent for skolerne i Kerteminde Kommune, er formand i Danmarks it- og medievejlederforening og har firmaet medieskole.net. I ti år har Thygesen arbejdet som pædagogisk it-vejleder på H.C. Andersen Skolen i Odense og på Kerteminde 10. klassecenter.