Er der en tredje vej til databrug i undervisningen? Hverken marked eller statslig overvågning er løsningen

Skal det danske undervisningssystem tilpasses den rivende udvikling af databrug i undervisningen, bør det ske ved en europæisk og tredje vej, der emmer mere af skandinavisk demokrati end kinesisk kontrol. Sådan lyder budskabet fra lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, Finn Wiedemann, der lige nu er aktuel med bogen "Hvor kommer lyset fra?".
Brødtekst

Hvor kommer lyset fra? har jeg kaldt min nyligt udkomne bog, der handler om brugen af data i uddannelse og ledelse. Titlen er en henvisning til en berømt Grundtvig tekst Er lyset for de lærde blot?, som Grundtvig skrev for snart 200 år siden. Sangen blev en vigtig inspirationskilde til ideen om livsoplysning. Højskolen blev den institution, som fik til at opgave at oplyse om livet. Livsoplysning stod i kontrast til datidens sorte skole eller universitetet, som var teoretisk og fagorienteret.

I dag står kampen ikke mod den sorte skole. Denne kamp er for længst blevet vundet, og skolen er mange steder nærmest blevet grøn. Kampen står heller ikke mod det verdensfjerne, akademiske universitet. Universiteterne er blevet erhvervsvenlige. De studerende kan komme i praktik, få hjælp til opstart af egne virksomheder og får kurser i employabilitet.  

I bogen svarer jeg på polemisk på, hvor lyset aktuelt kommet fra. Svaret er, at lyset kommer fra Silicon Valley og Kina, og med den udvikling følger særlige forestillinger om f.eks. viden, uddannelse, pædagogik og lærere og lederes roller og opgaver. Det kalder på et modsvar, og det er det, bogen forsøger at give ved på et oplyst og kritisk grundlag at gøre opmærksom på nogle af de konsekvenser, som den stigende brug af digitalisering og data i uddannelse og ledelse har. Men også ved at have blik for nogle af de fordele, der er knyttet til udviklingen.

Silicon Valley kulturen har markedet som omdrejningspunkt. Jo mere digital teknologi og brug af data desto bedre. Vi tager med kyshånd imod de store tech-firmaer og kommercielt udviklede teknologier i samfund, uddannelse og undervisning. Når vi interagerer med dem, får private virksomheder adgang til vores data og kan bruge dem som afsæt for at raffinere og udvikle nye produkter. Læringen er ofte individualiseret tilpasset den enkelte elev. Det demokratiske og sociale fællesskab, som skolen hidtil har været funderet på, bliver nedprioriteret til fordel for en hensyntagen til den enkelte elevs behov.

Den kinesiske model lægger vægt på kontrol og overvågning. Den digitale teknologi er her et middel til styring, kontrol og overvågning. I skole- og uddannelsesregi kan vi registrere, overvåge og forsøge at optimere børns læring gennem f.eks. mobiltelefoner, ure og diverse digitale teknologier. Målet er at få børn og unge til at præstere bedre eller forsøge at påvirke deres opførsel og adfærd på måder, vi finder acceptable. Individet er underlagt fællesskabet eller statens mål og interesser.

Her er det så, at vi måske kan forestille os en tredje vej. Nøjagtig som Grundtvig gjorde for et par hundrede år siden. En såkaldt skandinavisk eller måske europæisk, pragmatisk vej. Hvor brugen af digital teknologi og data ikke blot er middel til at tilfredsstille markedets kommercielle hensyn eller stater og institutioners mål om en bestemt ønsket samfundsudvikling. I stedet skal den digitale teknologi og data måles på om, den f.eks. respekterer individets grundlæggende rettigheder og bidrager til samfundets udvikling.

En sådan udvikling kræver blandt andet, at vi begynder at forholde os langt mere kritisk til uddannelsesverdenens samarbejde med private virksomheder. Endeligt skal den øgede brug af data i uddannelse og ledelse underlægges demokratisk kontrol f.eks. vurderes på, om den overholder digitale borgerrettigheder og er åben for eftersyn og gennemsigtighed.

Nye uddannelses- og undervisningsteknologier er under hastig udvikling. Hvis vi bevidst skal vælge, hvad det er for en form for uddannelse og undervisning, og dermed indirekte også samfund, vi ønsker, kræver det, at vi i langt højere grad begynder at diskutere udviklingen i et etisk, demokratisk og værdimæssigt perspektiv.

EU-kommissionen har netop spillet ud med et nyt regelsæt for tech-firmaernes brug af kunstig intelligens (AI), hvor de vil forbyde visse former for AI. Her forsøger de at formulere en tredje vej midt imellem den amerikanske og kinesiske anything goes holdning. Denne tilgang kan passende bruges som ledetråd for vores tilgang til nyere digitale teknologier inden for uddannelsesområdet.

Prøv EduTech

EduTech skriver til lærere og undervisere, der arbejder med digitale og teknologiske uddannelsesløsninger. Vi giver dig ny viden, cases og erfaringer med læring og teknologi. Få tre ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement.

Klik her
Om Finn Wiedemann

Finn Wiedemann er uddannet cand. mag og ph.d. og lektor ved Institut for Kulturvidenskaber og studieleder ved Pædagogik, Syddansk Universitet.

Finn Wiedemann forsker i uddannelse, pædagogik og ledelse og har publiceret flere videnskabelige artikler om emnet data i uddannelse og ledelse.

Senest har han udgivet bøgerne: Hvor kommer lyset fra? Data i uddannelse og ledelse

På kanten af ledelse. Analyser af aktuelle konstruktive og destruktive ledelsesformer. Syddansk Universitetsforlag (2019)

Uddannelse under naturlig forandring, Syddansk Universitetsforlag (2017).