Den virtuelle undervisning skal ikke erstatte, men udvide den fysiske undervisning

Fjernundervisningen på de gymnasiale uddannelser viste fordele og ulemper ved den virtuelle undervisning. Men de positive erfaringer risikerer at drukne i en polariseret diskussion af, om vi skal have mere eller mindre virtuel undervisning, skriver seniorkonsulent Anne Katrine Kamstrup og specialestuderende Jesper Thorø Martinsen fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Brødtekst

Hvad kan vi lære af fjernundervisningsperioderne under coronakrisen på de gymnasiale uddannelser?
Gymnasielærerne og rektorerne er uenige om, hvorvidt virtuel undervisning kan løfte den faglige kvalitet i undervisningen. Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) mener, at virtuelle undervisningsaktiviteter vil gå ud over den fundamentale lærer-elev-relation, mens Danske Gymnasier vurderer, at virtuel undervisning kan øge kvaliteten af vejledning, styrke undervisningsdifferentiering og kan bidrage til fleksibel undervisningsplanlægning for den enkelte lærer.

Og spørger man gymnasieeleverne selv, så mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) ikke, at vi bør bruge coronakrisen som en anledning til at øge mængden af virtuel undervisning på gymnasierne.

Debatten har centreret sig om en modstilling mellem virtuel undervisning og undervisning med fysisk fremmøde. Og det er fuldt forståeligt, at man som lærer eller elev kan være træt af virtuel undervisning efter så mange måneder foran skærmen. Men det ville være ærgerligt, hvis de mange gode erfaringer, lærerne har gjort sig, drukner i en polariseret kamp for eller imod virtuel undervisning og ender med ikke at blive ført med videre.

Tre positive erfaringer vi bør tage med os
På baggrund af Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) undersøgelser af fjernundervisningsperioderne tegner der sig en didaktisk diskussion af, hvordan dele af den virtuelle undervisning kan bidrage til at udvide undervisningen i det fysiske klasserum.

Vi peger her på tre måder, hvor erfaringer fra den virtuelle undervisning kan bidrage til og udvide den fysiske undervisning:

1. Virtuelle deltagelsesformer kan aktivere flere elever i undervisningen
Fjernundervisningen har medført undervisning, som har åbnet for nye deltagelsesmuligheder for eleverne. I EVA’s undersøgelser peger lærerne på, at nogle elever trives bedre med at bidrage mundtligt i den virtuelle undervisning f.eks. på Google Meet, og andre har udnyttet muligheden for at kunne bidrage i chatfunktionen. For en sproglærer har det f.eks. været en erfaring, at det at lave lyd- og videooptagelse af mundtlige produkter derhjemme har givet de elever, som er generte, når de står foran hele klassen, en ny mulighed for at udtrykke sig. En anden lærer fortalte om brugen af et online tekstdokument som en fælles digital tavle i den virtuelle undervisning, hvor eleverne kunne udfylde skemaerne anonymt, hvilket aktiverede flere elever i undervisningen. Cirka hver femte elev har oplevet, at de har været i bedre humør derhjemme, og at de har været mere motiverede for undervisningen end ellers. Det viste en af EVA’s undersøgelser om erfaringerne fra den første corona-nedlukning. Når lærerne samtidigt fortæller, at nogle elever blev mere aktive i den virtuelle undervisning kunne det tyde på, at det ville være meningsfuldt at inddrage flere deltagelsesmuligheder i den fysiske undervisning.

2. Den virtuelle vejledning og feedback kan skabe kontinuitet i elevernes faglige udvikling
Den virtuelle vejledning og feedback kan bidrage til at skabe kontinuitet i elevens faglige udvikling og progression. I EVA’s undersøgelser peger lærerne på, at deres feedback til eleverne blev mere konkret og systematisk i den virtuelle vejledning. Her blev fordelene ved skærmdeling og optagelse af vejledningssessionen fremhævet som noget særlig positivt: Når eleven optager sin mundtlige besvarelse, så kan optagelsen danne et konkret grundlag for feedbacksessionen mellem lærer og elev. Og hvis selve feedbacksessionen også optages, så kan både lærer og elev gemme optagelsen af sessionen til senere brug i undervisningsforløbet (i kontrast til den spontane mundtlige feedback i den fysiske undervisning, som ikke kan fastholdes).

3. Erfaringer med at variere den virtuelle undervisning kan trækkes med over i den fysiske
Mange lærere har i perioden med fjernundervisning været nødt til at tænke kreativt for at variere den virtuelle undervisning. EVA’s undersøgelser viser, at de mange timer foran skærmen var demotiverende for eleverne, og de oplevede samtidig et højt arbejdspres. Opmærksomheden på elevernes motivation og arbejdspres betød, at lærerne blev mere fokuserede på at variere arbejdsformer og læringsaktiviteter i fjernundervisningen. Flere lærere valgte f.eks. at inddrage temaer og elementer fra elevernes hverdag for at styrke elevernes motivation ved at gøre læringsaktiviteten mere virkelighedsnær for den enkelte elev. En samfundsfagslærer sendte i et forløb om finanspolitik eleverne ud på et løb i byen, hvor de skulle forbi jobcenteret og diskutere coronakrisens betydning for arbejdsløshed. Gymnasielærernes kreative planlægning af varierende læringsaktiviteter i den virtuelle undervisning bør ikke lægges på hylden ved tilbagevenden til det fysiske klasserum.

Lad ikke de positive erfaringer drukne
De ovenstående eksempler bidrager til at vise, hvordan erfaringer med digitale teknologier og didaktiske greb fra den virtuelle undervisning kan bidrage til at udvide den fysiske undervisning og styrke den enkelte elevs faglige udbytte og forudsætninger for at deltage i undervisningen. Diskussionen af, hvornår den virtuelle undervisning skal erstatte den fysiske undervisning, er unuanceret, fordi diskussionen ofte bliver polariseret, i stedet for at forholde sig til at der kan fremhæves fordele og ulemper ved både den virtuelle og den fysiske undervisning. På de gymnasiale uddannelser er både elever, lærere og rektorer mætte og trætte af corona, og de har higet efter at vende tilbage til hverdagen, som mange har savnet. Men coronatrætheden må ikke blive en barriere for, at vi husker og drager nytte af de positive didaktiske erfaringer fra fjernundervisningsperioderne.

Dette indlæg blev oprindeligt bragt i uddannelsesmediet gymnasieskolen.dk d. 13. august 2021.

Prøv EduTech

EduTech skriver til lærere og undervisere, der arbejder med digitale og teknologiske uddannelsesløsninger. Vi giver dig ny viden, cases og erfaringer med læring og teknologi. Få tre ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement.

Klik her