Finansforbundet og arbejdsgiverforening enig om overenskomst for fintech

Kent Petersen, Finansforbundet
Illustration: Finansforbundet. Se større version
Branchenyt27. april 2021 kl. 13:00

Finansforbundet og Arbejdsgiverforeningen for fintechs medlemsvirksomheder har lavet en ny rammeoverenskomst og hovedaftale, der bestemmer virksomhedernes løn- og arbejdsvilkår fremover, skriver Finansforbundet på sin hjemmeside.

Ifølge Kent Petersen, formand for Finansforbundet, har man taget et meget vigtigt skridt i forhold til ansatte i fintech-branchens vilkår:

»Vi har fra starten været engageret i Copenhagen FinTech, og aftalen ser jeg som et væsentligt skridt i den videre udvikling af fintech som branche i Danmark. For os at se betaler det sig at turde investere og engagere sig i modige visioner og en mere langsigtet udvikling«, siger han i pressemeddelelsen.

Også arbejdsgiverforeningens medlemsvirksomheder Lunar Bank, Nordnet og P27 Nordic Payments Platform er glade for aftalen. De påpeger, at branchen er i vækst, som gør den nye overenskomst endnu vigtigere.

Der er flere medlemmer på vej ind i Arbejdsgiverforeningen for fintechs medlemsvirksomheder.

Debatten er slået fra på dette indhold 
Fortsæt din læsning