Spådom: Robotterne forsvinder i 2020
Robotterne kommer!
De kommer og LEAN’er vores bøvlede forretningsgange. De kommer og redder os fra alt det kedelige arbejde. Eller de kommer simpelthen og tager vores jobs fra os!
Sådan har opråbene lydt de seneste år.
Siden RPA - Robotic Process Automation, som dækker over softwarerobotter eller kontorrobotter - begyndte at tage fart, har teknologien været præget af en masse hype. Udbyderne af RPA-software, investorer, konsulenter og markedsanalytikere har, i min optik, været lige gode om at bidrage til at skrue forventningerne voldsomt i vejret.
Men en tiltrængt realisme og ydmyghed er på vej.
Farvel til den virtuelle kollega
Virkeligheden har vist, at det måske nok er let at komme i gang med RPA – men også en hel del sværere at bringe teknologien videre end til den første håndfuld automatiseringer.
Teknologien virker. Men for at lykkes skal man gribe det rigtigt an fra starten. Og på den måde adskiller RPA/Robotics sig ikke særligt fra anden ny teknologi.
De seneste år har vi på konferencer og gå-hjem-møder set et højt antal slides med menneskelignende robotter, ganske ofte fulgt forkromede, stående bag en hologram-agtig glasplade, der orkestrerer alle virksomhedens nøgleprocesser ved at drag’n’droppe med pegefingeren.
DigiTech er målrettet professionelle, der arbejder med offentlige it- og digitaliseringsprojekter. Både på kunde- og leverandørsiden. Få tilsendt tilbud
