Klima, digitalisering og dataetik skal sammentænkes

Den danske regering, mange virksomheder og deltagerne på en paneldebat på Danmarks største digitaliseringskonference OffDig, som blev afholdt i marts med ca. 1650 deltagere, er enige: Digitaliseringen har et stort potentiale for den grønne omstilling, som nu skal omsættes til praksis.

Miljøstyrelsens vicedirektør, Lars Møller Christiansen, fortalte på OffDig, hvordan styrelsen bruger sensorer og algoritmer til at overvåge danske naturområders tilstand. Dermed bliver det nemmere at gribe ind med miljøbeskyttende tiltag, hvilket bliver særlig relevant i den nærmere fremtid, når Danmark skal tilpasse sig klimaforandringerne.

Digitale værktøjer og god data gør det nemmere at vælge grønt

Eksemplet fra Miljøstyrelsen illustrerer godt, hvilke forhåbninger der ligger i digitaliseringens grønne potentiale: Med mere og bedre data vil vi kunne identificere problemer hurtigere og træffe bedre og hurtigere beslutninger til klimaets gavn.

Ved hjælp af digitale løsninger og data vil vi derudover have muligheden for at danne os et nøjagtigt overblik over CO2-aftrykket og ressourceforbruget forbundet med vores adfærd. Dette kan hjælpe os med direkte at skære ned på vores eget klimaaftryk, og samtidig kan det også rykke os mod en mere bæredygtig fremtid på det store plan. Den slags præcise data er vores hjælpende hånd på vejen til en cirkulær økonomi, hvor intet smides ud og alt genbruges.

Store mængder af data betyder store spørgsmål om dataetik

Kort sagt: En stor del af det grønne håb omkring digitaliseringen er baseret på indsamling af store mængder af data og nøjagtig monitorering igennem moderne sensorer og kunstig intelligens. Netop heri gemmer sig dataetiske dilemmaer. Hvem indsamler disse enorme mængder data og hvordan?  Hvem gemmer data, og hvem må analysere den? Hvordan sikrer vi, at den individuelle brugers data er beskyttet på den bedst mulige måde? Disse spørgsmål er velkendte - især i offentlige debatter om de store techgiganters færden, men når vi taler om de store muligheder for grøn omstilling via digitalisering, er vi ofte mindre opmærksomme på, hvor meget det egentlig betyder i forhold til dataetiske spørgsmål. I de kommende år kommer det til at gå stærkt – derfor skal vi allerede nu tænke dataetikken ind i fremtidens grønne, digitale løsninger. Vi må sikre, at dataindsamling og -analyse sker på en transparent, demokratisk måde, hvor brugernes rettigheder er godt beskyttet. Den grønne omstilling må ikke ende i et orwelliansk overvågningsscenarie.

Vi skal mindske digitaliseringens udledninger

Til sidst må vi heller ikke lukke øjne for, at digitaliseringen har sit eget CO2- og ressourceforbrug. Datacentre og digitale teknologier bruger store mængder energi. Bitcoins energiforbrug estimeres allerede i dag til at være højere end Sveriges. Produktionen af telefoner, computere, servere og sensorer er afhængig af store mængder metaller og kemiske stoffer. Denne produktion er i dag langt fra bæredygtig og cirkulær. Det skal ændres hurtigst muligt. Ellers risikerer digitaliseringens egne miljøskader at blive større end de grønne gevinster, som den teknologiske udvikling kan medføre.

For at sikre en grøn digitalisering, der bidrager til indfrielsen af de danske og internationale klimamål, kræver vi derfor en dataetisk forsvarlig og bæredygtig digitaliseringsindsats. Og det kan kun gå for langsomt.