Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Husk oplysningspligten i arbejdet med kunstig intelligens

Vi tager stort set aldrig eksperternes ord for gode varer, medmindre vi forstår hvordan de nåede til deres konklusion. På samme måde er det svært at have tillid til en algoritme, hvis resultater vi ikke forstår, skriver Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor i databeskyttelsesret og menneskerettigheder ved Syddansk Universitet, i dette indlæg
Synspunkt12. maj 2021 kl. 05:00
errorÆldre end 30 dage

Hvad skal borgerne have at vide om forvaltningens brug af kunstig intelligens i form af algoritmer?

Det er ikke et problem, der er enkelt at besvare – både fordi der er meget stor forskel på, hvad den kunstige intelligens bruges til, og fordi det kan være svært (grænsende til det umulige) at forklare hvordan algoritmerne fungerer.

Jeg vil dog gøre et forsøg her på at ridse nogle grundlinjer op, som forhåbentlig kan gøre det nemmere at navigere.

Forskel på afgørelser

Først og fremmest er det vigtigt at skelne imellem fuldautomatiserede afgørelser og afgørelser, hvor beregninger foretaget af kunstig intelligens indgår som et element af mange.

Når der er tale om fuldautomatiserede afgørelser ved vi, at der skal oplyses om brugen heraf allerede ved indsamlingen af oplysninger. Det følger nemlig af GDPRs artikel 13/14.

Få fuld adgang til DigiTech

DigiTech er målrettet professionelle, der arbejder med offentlige it- og digitaliseringsprojekter. Både på kunde- og leverandørsiden. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til DigiTech
Alt indhold på DigiTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger