I dette holdningsstof udtrykker forfatteren deres personlige holdning om emnet.

Digital tilgængelighed – fra tjekliste til inkluderende omstilling

I Danmark halter vi bagud på den digitale inklusion, men det er vigtigt for mange og godt for alle. Det skriver Stein Erik Skotkjerra, der er CEO i konsulentvirksomheden Inklusio.
Synspunkt 22. november kl. 06:00

Danmark bliver igen og igen placeret i toppen blandt europæiske lande, når det kommer til succes med digitalisering, men når det kommer til digital inklusion, dvs. at skabe løsninger, der er inkluderende og brugbare for alle – uanset funktionsevne – er historien en anden. Hvorfor er det sådan, og hvad skal vi gøre ved det?

For lige at få begreberne på plads: webtilgængelighed handler om de principper og teknikker, du skal følge, for at dine websteder, mobilapplikationer og andre tekniske løsninger kan anvendes af alle, herunder brugere med funktionsnedsættelser. Digital inklusion er et noget bredere begreb, der dækker over en målsætning om at inkludere flest muligt i den digitale omstilling.

Kun få lever op til lovkrav

Siden september 2019 har der været lovkrav om tilgængelighed på offentlige websteder, og en ny lov træder i kraft med virkning fra 2025 for mange private virksomheder. Resultaterne fra monitorering af de offentlige websteder er publiceret på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside, og disse viser sammen med vores egne erfaringer i Inklusio, at et fåtal af de offentlige myndigheder lever op til loven på dette område. Vi forventer, at udfordringerne med at leve op til krav om digital tilgængelighed bliver endnu tydeligere med indførelsen af den nye lov om tilgængelighed i produkter og tjenester, der også vil omfatte private aktører inden eksempelvis finans og e-handel.

Digital tilgængelighed er et af mange værktøjer, der kan bruges i arbejdet med at finde de gode inkluderende løsninger, og er med andre ord ikke en tjekliste, man løber igennem inden leverance. For at opnå dette og realisere den fulde værdi i at fokusere på digital inklusion skal vi gentænke tilgængelighed som koncept, og behandle det som en omstillingsproces, ikke som en opgave i de enkelte projekter.

Tænk tilgængelighed tidligt

Vi oplever ofte, at der først testes for tilgængelighed, efter at en løsning allerede er designet og kodet. Det resulterer i en masse indsigt, hvor kun små dele kan bruges til forbedring af selve løsningen – dvs. rettelse af de mest alvorlige fejl. Resten af fundene bliver ikke brugt, fordi projektet sjældent har ressourcer eller budget tilbage så sent i forløbet. Hvis man på den måde laver tilgængelighed i slutningen af forløbet, bliver det en udgift, og tilgængelighed bliver den eneste gevinst. Derimod giver det god mening at tænke tilgængeligheden ind på et langt tidligere stadie, hvilket også øger fokus på at optimere processer og arbejdsgange.

Hvis man sætter ind med mål om tilgængelighed og inklusion fra start, er der også store gevinster at hente på generel optimering af løsningen. Det skal ses som et optimeringsværktøj sammen med for eksempel usability-heuristikker, som ingen vil drømme om at spare væk i dag. Eksempler på de gevinster, der kan skabes ved et tidligt fokus på tilgængelighed og digital inklusion, er øget performance, bedre SEO (søgemaskineoptimering), øget generel brugervenlighed og teknisk robuste løsninger. Et konkret eksempel er muligheden for at ændre skriftsstørrelse i en app. Hvis dette ikke er indtænkt fra starten, er det både dyrt og besværligt at implementere. Til gengæld, hvis det gøres korrekt, vil det resultere i en robust, fleksibel og brugbar app på alle skærmstørrelser.

Mangel på kompetencer og erfaring

Problemet ligger dog ikke bare i tilgangen hos de enkelte virksomheder, men i den kultur, der er gældende i det, man kan kalde digitaliseringsmiljøet – eller det system, der understøtter den digitale omstilling. Hvis leverandørerne mangler kompetence og erfaring med digital tilgængelighed, er det svært for virksomheder og offentlige myndigheder at indkøbe tilgængelige it-løsninger. Derudover er vores erfaring, at mange indkøbere ikke har kompetence til at vurdere, om leverancerne lever op til kravene om tilgængelighed. Man risikerer dermed, at der bliver sat utilgængelige løsninger i produktion til trods for, at der i udgangspunktet var stillet krav om tilgængelighed i indkøbsprocessen.

Uden et fungerende system, hvor tilgængelighed inkluderes i uddannelsen til dem, der designer og udvikler løsninger, og uden erfaring og viden hos leverandørerne, kræver det en særlig investering fra myndigheder og virksomheder at tage ansvar for, at løsninger bliver inkluderende.

Og ja, tilgængelighed kommer til at koste noget og tage tid, så længe det er noget, man skal lære. Men når man først kan det og har det indarbejdet i sine processer, kommer det til at skabe bedre løsninger for alle brugere og være et stærkt konkurrenceparameter.

Prøv det og oplev, hvordan gennemtænkt og tidligt realiseret tilgængelighed er vigtigt for mange og godt for alle.

Har du også lyst til at skrive et synspunkt til et af pro-medierne? Så send en mail med dit udkast til pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
Forsiden
Sådan gjorde corona Sundhed.dk til kritisk infrastruktur

Sådan gjorde corona Sundhed.dk til kritisk infrastruktur

Direktør Morten Elbæk Petersen, Sundhed.dk, har under corona-pandemien måttet håndtere alt fra utraditionelle serverindkøb til den martsdag i 2021, hvor Mette Frederiksen fik hele Sundhed.dk til at gå i sort.
Mia Nyegaard, socialborgmester, Københavns Kommune.

Nyvalgt borgmester gør op med konsulentjagt: "Vi skal simpelthen stoppe med at tro, at vi kan klare alting selv"

Det er fuldstændigt urealistisk at tro, at man i en offentlig institution som Socialforvaltningen kan klare sig uden brug af konsulenter, lyder det fra Mia Nygaard, der forleden skiftede borgmesterkontor i Københavns Kommune. Dermed går hun ret op imod regeringens markante opgør med forbruget af netop konsulenter i det offentlige. 
IT-konsulenter i det offentlige

Regeringen er træt af dyre jakkesæt i det offentlige, og myndighedernes konsulent-budgetter er beordret på slankekur i de kommende år. Samlet set skal der findes 3 milliarder kroner om året i konsulentbesparelser, men samtidig er en række store it-projekter baseret på netop ekstern konsulentbistand.

Ny aftale sætter for alvor gang i legacy-oprydning hos Rigspolitiet

Ny aftale sætter for alvor gang i legacy-oprydning hos Rigspolitiet

Den løbende oprydning i det omfattende it-landskab hos Rigspolitiet er blevet en klar prioritet med den seneste politiaftale. Det fortæller oprydder og it-direktør Lars Ole Dybdal. 

Seneste debat

Ugens digitalisering: Data-bommert i Region Nord og kritik af MitID

Ugens digitalisering: Data-bommert i Region Nord og kritik af MitID

Kære læser, Endnu en begivenhedsrig uge i det digitale Danmark går på held, og ugens nyhedsopsamling begynder i Region Nordjylland, der i denne uge fik kritik af Datatilsynet. En halv million nordjyder kan nemlig potentielt have fået eksponeret deres personlige helbredsoplysnigner samt andre 'beskyttelsesværdige oplysninger' over en periode på tre år. Hel
I Japan sætter man nu mange kræfter ind på, at digitaliseringen af den offentlige sektor skal lykkes. Det giver muligheder for danske virksomheder, der står klar til at eksportere danske løsninger.

Gamle systemer og stramme krav spænder ben for eksport af dansk digitalisering

Det er sværere end først antaget at sælge danske løsninger til at digitalisere den offentlige sektor i Japan. Sådan lyder vurderingen fra Karen Ejersbo Iversen, der hjælper til med indsatsen på ambassaden i Tokyo.
 
Bekymring over MitID og kedelig rekord for statens it-projekter

Bekymring over MitID og kedelig rekord for statens it-projekter

Kære læser, Det har været en stor nyhedsuge for offentlig it og digitalisering, og vi begynder opsamlingen hos et af de mest centrale projekter overhovedet.