Ny Toldforordning fra EU
Tidslinje EUTK
Illustration: Nanna Skytte

Den nye toldforordning fra EU (EUTK), har afstedkommet et offentligt IT-projekt i milliardklassen.

19 offentlige IT-systemer skal alene i Danmark enten udskiftes eller justeres for at understøtte de nye regler, og implementeringen kompliceres af, at systemerne skal udvikles op imod en fælleseuropæisk regulering med tilhørende fælles systemer.

Alle lande i unionen skal indrette deres offentlige IT-systemer på toldområdet efter EUTK, men Danmark står tilsyneladende over for en endnu større udfordring end de andre EU-lande.

Det skyldes paradoksalt nok, at vi herhjemme digitaliserede told-processerne meget tidligt, og derfor er mange af de danske systemer gamle og fleksible.

Danmark er således presset på tiden, og Skatteministeriet har blankt erkendt, at man får svært ved at overholde de tidsfrister fra EU, der allerede er blevet udskudt til 2025.

Samtidig er de virksomheder, der leverer IT-systemer til logistik- og transportbranchen nervøse, fordi de skal tilpasse deres systemer til både EU-kravene og de offentlige systemer i Danmark.

Hvis Danmarks processer og systemer på toldområdet ikke er på plads, når EUTK for alvor træder i kraft, kan det få konsekvenser for dansk erhvervsliv, der ikke vil kunne eksportere til lande uden for Europa.

Uret tikker, og DigiTech følger sagen.

DigiTechs dækning af den europæiske toldforordning er støttet økonomisk af Europanævnet

Europa Nævnet
Illustration: Europa Nævnet