Tre år efter go live kommunikerer Sundhedsplatformen stadig ikke med vigtige databaser: »Det var jo noget af det, vi kunne se som den store gevinst«
Sundhedsplatformen

Foto : Hanne Kokkegård

Tre år efter go live kommunikerer Sundhedsplatformen stadig ikke med vigtige databaser: »Det var jo noget af det, vi kunne se som den store gevinst«

Tre år efter implementeringen af Sundhedsplatformen kan det store EPJ-system stadig ikke sende data til de kliniske kvalitetsdatabaser, der bruges til at holde øje med, om behandlingerne på østdanske sygehuse virker. Det betyder manuel dobbeltregistrering og dårlig kvalitet i databaserne - men nu skal et nyt projekt automatisere indberetningen.

Tre år efter go-live sender Sundhedsplatformen stadig ikke data til størstedelen af de kliniske kvalitetsdatabaser, der bruges til at vurdere kvaliteten af behandlingerne på danske sygehuse.

Den manglende integration mellem Sundhedsplatformen og databaserne har siden indførelsen af Epic-systemet gjort det sværere at skabe et retvisende billede af behandlingskvaliteten i det østlige Danmark, og derfor har Region Hovedstaden sat gang i et it-projekt, der skal automatisere indberetningerne.

Annemarie Hellebek er vicedirektør på Bornholms Hospital og styregruppeformand for projektet, der skal integrere Sundhedsplatformen med 30 af de kliniske kvalitetsdatabaser - og hun fortæller, at de manglende integrationer betyder, at personalet konsekvent skal registrere det samme i to forskellige systemer.

»For mange af databaserne foregår det i dag sådan, at når man har fundet ud af, om patienten hører til den pågældende database, så finder man de forskellige elementer, der skal over i databasen. Sådan foregik det også før Sundhedsplatformen. Det skriver man ned på et stykke papir, og så åbner man databasen på en anden computer og fører data over,« siger hun til DigiTech.

»Der er nogle af databaserne, hvor overførslen allerede er delvist automatiseret, hvilket er nyt fra de tidligere systemer, men desværre er der fortsat rigtigt mange af databaserne, hvor man skal overføre manuelt.«

Regioner troede, det var en del af pakken

Oprindeligt var det ideen, at data skulle flyde automatisk fra Sundhedsplatformen til de relevante kliniske kvalitetsdatabaser, men i december 2017 kom det frem, at kun meget få af de omkring 80 databaser får data fra EPJ-systemet. 

Og ifølge Annemarie Hellebek kom det meget bag på det kliniske personale, at det ikke var en del af pakken.

»Ved indførelsen af Sundhedsplatformen var der en klar forventning hos lægerne om, at den elektroniske patientjournal ville sikre overførsel af relevante patientdata til de kliniske kvalitetsdatabaser og dermed sikre tidstro indberetning -  og fjerne behovet for dobbeltindtastning for et større antal databaser. For det var jo noget af det, vi kunne se som den store gevinst ved Sundhedsplatformen,« siger hun.

»Det viste sig desværre, at integrationen til de kliniske databaser fra Sundhedsplatformen er mere udfordrende end oprindeligt antaget. Denne her øvelse kræver rigtig meget kendskab til både Sundhedsplatformen og arbejdsgangene, som vi først har nu. Så vi troede, det kom, men vi var i bagklogskabens lys nok ikke klar over, hvor omfattende en øvelse det er.«

Langt fra ambitionen

Nu er der gået tre år, siden Sundhedsplatformen blev taget i brug, og Region Hovedstaden er langt fra at overholde kvalitetsstandarden i de kliniske kvalitetsdatabaser.

Den seneste måling viser en datakomplethed på 45 procent, hvor målet er 80 - og sådan har det set ud længe.

»Målopfyldelse er stabil over tid og langt fra ambitionsniveauet,« hedder det i en såkaldt kvartårlig afrapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer, der blev diskuteret i Region Hovedstadens forretningsudvalg i sidste måned.

»Det er klart, at jo færre data der er tastet ind for Region Hovedstaden, des mere usikre bliver resultaterne. Hvis du går ind i RKKP's årsrapporter, så vil du for en række databaser se, at data er usikre for Region Hovedstaden, fordi der er få data. Så det er da en ret utilfredsstillende situation, vi har nu, for mange af databaserne,« siger Annemarie Hellebek.

Samarbejde med lægerne

Ifølge Annemarie Hellebek er det ikke bare it-opgaven, der gør, at det er et stort arbejde at integrere Sundhedsplatformen med de kliniske kvalitetsdatabaser.

I visse tilfælde kan de data, der er relevante for en given database, nemlig være placeret mange forskellige steder i systemet - og forskellige læger kan dokumentere det samme på forskellig vis.

Derfor skal de kliniske arbejdsgange analyseres, og EPJ-systemet skal konfigureres sådan, at der i løbet af en arbejdsgang naturligt kan indsamles de data, der skal indberettes.

»Ud over det it-mæssige i at bygge integrationerne er der også et vigtigt samarbejde med lægerne. For 80 procent af de indikatorer, der hører til i en given database, kan man måske nemt finde i Sundhedsplatformen. Men så kan der for eksempel være sådan noget som et skema over komplikationer efter en operation. Det skema er måske ikke opbygget som et skema inde i Sundhedsplatformen - og måske har man det kun skrevet ned på et stykke papir,« siger hun til DigiTech.

»Så der er en opgave med for hver database at finde ud af, hvad vi har, om det er nemt at finde, og om det ligger godt i forhold til klinkerens arbejdsgange. For inden vi overhovedet bygger en integration udad, så skal vi være sikre på, at vi har styr på indersiden.«

Uklar tidsbesparelse

Formålet med projektet er åbenlyst at højne kvaliteten i databaserne, så klinikere, politikere og den generelle offentlighed kan få det mest muligt retvisende billede af, hvor godt behandlingerne på sygehusene virker.

Derudover sigter man også efter at frigøre noget tid hos det travle sundhedspersonale, der, hvis alt går som det skal, kan slippe for at bruge tid på dobbeltregistrering.

Adspurgt om det primære formål med projektet er tidsbesparelse eller kvalitetsløft svarer Annemarie Hellebek dog, at man ikke ved, hvor meget tid der reelt er at hente.

»Det er begge dele, vil jeg sige. Vi har ikke lavet en skarp analyse af, hvor stort tidsforbruget er i klinikken pr. registrering - blandt andet fordi det er noget af det, klinikerne ikke altid får gjort. Så vores forventning er, at vi får en større datakomplethed, og at det giver rigtig meget på kvaliteten.« 

De 30 kvalitetsdatabaser, der skal integreres med Sundhedsplatformen, står for 90 procent af de samlede indberetninger, og projektet forventes at være færdigt inden udgangen af 2022.