Statsrevisor: »Den offentlige IT-porteføljestyring lader meget tilbage at ønske«

5 hurtige til statsrevisoren om, hvordan det står til med offentlige it-udbud.
Brødtekst

I DigiTechs Q&A-format forsøger vi at få svar på nogle af de mest centrale spørgsmål i forbindelse med digitaliseringen af Danmark. I denne uge med Klaus Frandsen, som er næstformand for Statsrevisorerne og repræsenterer Radikale Venstre.

Er udbudspraksis i dag er for rigid, når det gælder indkøb af offentlig IT?

Det kræver i hvert fald en del forudsigelsesevne og veldesignet organisation hos den udbydende part at få et udbudsforløb til at gå godt under de nuværende regler.

Forudsigelsesevne og forståelse for organisatoriske snit får man bedst ved en kombination af tung IT-erfaring og indsigt i det område, systemet skal dække. Her kan man godt have en bekymring i forhold til den tyngde af unge generalister, der er i mange offentlige organisationer.

Jeg har efterhånden også det indtryk, at samspil mellem udbudsproces og bevillingsproces kan være en del af problemet.

Hvordan kan man gøre danske it-udbud mindre rigide i fremtiden?  

Mit indtryk er stadig, at der er meget at gøre i forhold til løbende leverandørdialog. Den offentlige IT-porteføljestyring lader også meget tilbage at ønske.

Hvis vi kom ind i en rytme med mindre udbud af systemområder i forhold til de nuværende totaludskiftninger, så tror jeg, at udbudsreglerne - som de er i dag - ville være mindre hæmmende.

I den danske fortolkning af EU-udbudsregler er der indbygget et voldsomt fokus på kontrol, som gør det sværere end nødvendigt for det offentlige at være kunde på standardløsninger. Man tager ikke den enorme totalomkostning ved hele tiden at lave dedikerede udbud med i regnestykket.

Sommetider ville det være mere hensigtsmæssigt at vælge en to-leverandørmodel, og så lade konkurrencen mellem de to sikre, at evt. mindre områder af manglende funktionalitet bliver dækker i løbet af udbudsperioden.

Hvad skal der til for at gøre offentlige it-udbud mindre »jura og risiko-fikserede«?

Jeg er meget, meget skeptisk overfor Kammeradvokat-ordningen.

Hvis forskellige dele af staten løbende brugte IT-specialiserede advokathuse, så ville der udvikle sig en konkurrence om at arbejde med udbudsretten på en måde, som kommer projekterne til gavn i stedet for den meget magtbaserede tilgang til jura, som er fremherskende hos Kammeradvokaten.

Jeg er ikke tilhænger af mindre risikofokusering, men jeg håber, at man kan komme over til i højere grad at bruge de risikostyringsmetodikker, som er best practice som del af agile udviklingsmetoder.

Hvordan forestiller I jer, at der kan komme bedre dialog og erfaringsudveksling, før et projekt sættes i udbud, uden at man gør konkurrencen uigennemsigtig og urimelig?

Mit indtryk er, at Kombit er kommet et stykke i forhold til en mere løbende leverandørdialog, før en udbudsproces starter. Det, tror jeg, andre kan lære af.

Min personlige gyserhistorie på dette område er stadig Rejsekort-projektet. Først var jeg stolt af at være på det vindende hold som DMdata-repræsentant. Så opdagede jeg, at Rejsekort-holdet - i kraft af for svag leverandørdialog - havde lavet et udbud, som gjorde, at vinderen blev en løsning, der var teknologisk uddateret, før den overhovedet blev sat i drift.

Hvordan vil I sikre, at it-systemer er lettere at overtage for en ny udvikler, når den oprindelige udviklingsaftale udløber, og den oprindelige leverandør ikke vinder næste udbud? (Eksempelvis som med overgangen fra NemID til MitID)

På en lang række områder er nationale løsninger en dårlig ide. Europa ville være langt bedre kørende, hvis lande brugte flerleverandørerstrategier, og hvor flere lande til gengæld valgte de samme leverandører.

Dette gælder for eksempel for digital post og for løsninger indenfor MitID-området, hvor jeg håber, at den europæiske eIDAS-standard fører til en markedssituation med 5-8 stærke paneuropæiske leverandører.

Nogle af tankerne bag MitID-udbuddet peger i retning af internalisering, og det er positivt.

Også i forhold til leverandørskifte er det vigtigt at få bedre IT-porteføljestyring og komme over til en udbudssituation med flere, mindre udbud på delsystemer.