SKI: Første år med dynamisk indkøb af standardsoftware har budt på flere overraskelser
Det var ikke uden nervøsitet, at medarbejderne i den offentlige indkøbscentral SKI for et år siden tog en ny indkøbsform i brug, som den offentlige sektor kunne købe standardsoftware på.
Den nye softwareaftale med nummeret 02.06 blev udbudt som et såkaldt dynamisk indkøbssystem, der på flere områder gør op med traditionelle udbudstænkning på området. Derfor havde SKI forud for lanceringen været i gang med et større forberedelsesarbejde, som skulle sikre en ordentlig overgang for både leverandører og kunder.
Efter det første år er mere end 250 leverandører blevet optaget på aftalen, og de offentlige kunder har lavet de første 450 køb. Og på trods af forberedelserne er det alligevel kommet bag på indkøbscentralen, hvor godt den nye indkøbsmetode er blevet taget imod.
»Vi har været overraskede over, hvor hurtigt skiftet fra både kunderne og leverandørerne har været til det nye system. Vi havde fornemmet, at vi var på vej mod noget rigtigt, men at man så hurtigt glemte sine gamle indkøbsvaner og rykkede over i det nye system, havde vi ikke regnet med,« siger Leon Johansen, der er it-forretningsudvikler i SKI.
DigiTech er til professionelle, der arbejder med offentlig digitalisering og it-projekter. Få tilsendt tilbud
