Sjællandske kommuner: Bredbåndspulje skævvrider digitalisering

40 millioner kroner. Så mange penge har Folketingets partier sat af i 2019 til at booste internetforbindelsen rundt om i Danmark med Bredbåndspuljen. Men det politiske ønske om at tilgodese land- og yderområder rammer helt skævt, lyder det fra borgere i kommunerne Lejre, Næstved, Sorø, Slagelse og Holbæk.

Sådan lyder det i en række kritiske høringssvar til rammerne for bredbåndspuljen i 2019.

Kritikken er især rettet mod den pointmodel, som bruges til at prioritere ansøgningerne. I forbindelse med, at teleforliget blev vedtaget i 2018, blev politikerne enige om at indskærpe, at landdistrikter skal have forrang til bredbåndspuljen.

Derfor vægtes andelen af landzoneadresser i land- og yderkommuner med 15 procent, ligesom byzoneadresser i bykommuner ikke længere kan søge om tilskud til bredbånd.

Men måden, som Energistyrelsen inddeler kommuner i land- og bykommuner på. er helt skæv og rammer forkert, lyder det i flere høringssvar til Bredbåndspuljen for 2019.

Mange af de såkaldte mellemkommuner, som altså hverken er land, yder- eller bykommune, skriver, at de er frustrerede over at blive forbigået, når der deles midler ud fra Bredbåndspuljen.

»Uanset hvor tyndt befolket et område vi bor i, uanset hvor langt vi har til en storby, og uanset hvor ringe teleforbindelser vi i dag er forsynet med, er vi på forhånd sat urimeligt bagud i ansøgningsprocessen alene af den grund, at vi er bosat i en såkaldt 'mellemkommune'. Det er skadeligt for udviklingen af vores lokalsamfund. Når husstande i land- og yderkommuner tildeles op til 15 procentpoints på forhånd, er det uhyre vanskeligt for hustande i mellemkommunerne at opnå tilskud,« skriver borgerrepræsentanter for 15 projekter for omkring 600 husstande fra mellemkommuner som Holbæk, Horsens, Slagelse, Sorø og Vejle i et høringssvar.

Mellemkommuner har tre gange så svært ved at få tilskud

Ifølge høringssvaret var det kun 14 procent af de 91 projekter, der fik tilskud i 2018, som lå i mellemkommuner, mens 40 procent af afslagene kom fra mellemkommuner. Det er altså omkring tre gange så svært at opnå tilskud som mellemkommune, som det er, hvis man er land- og yderkommune lyder konklusionen i høringssvaret.

Den kritik bakker de op om hos Næstved Kommune, der konkret har oplevet, at et fiberselskab er gået uden om Næstved.

»Som vi ser det, stilles Næstved Kommune vanskeligere i den nuværende struktur. Det skyldes, at Næstved Kommune betegnes som en 'mellemkommune'. Jeg er bekendt med, at firmaet Comflex ser bort fra Næstved Kommune og ikke byder ind på projekter her, da sandsynligheden for, at projekterne får tilskud, er lavere end for projekter i f.eks. Vordingborg, Guldborgsund eller Lolland Kommune,« skriver Lars Weidekamp fra Center for Politik og Udvikling i Næstved Kommune.  

Region Sjælland har historisk set haft den dårligste dækning med hurtigt bredbånd (100/30 Mbit/s). Dækningen lå i 2017 på 79 pct. mod f.eks. 94 pct. i Region Syddanmark, for 100/30 Mbit/s. Derfor var der også tilfredshed hos klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), da der blev delt mange tilskudskroner ud til landzoner på Sjælland.

»Et Danmark i balance er en vigtig prioritet for regeringen. Derfor målrettede vi i sommer puljen mere mod tyndt befolkede områder, og det ser klart ud til at have virket. Over 98 pct. af adresserne ligger nu i landzone. Det gør mig rigtig glad, at det især er borgere, hvor der er langt mellem husene, som vil modtage penge fra bredbåndspuljen,« sagde Lars Chr. Lilleholt i en pressemeddelelse tilbage i december 2018.

Sponseret indhold

Microsoft rykker forretningssoftware op i ny liga med AI – og det sker fra Lyngby

AI

Det til trods så kommer kritikken af den nuværende pointmodel i overvejende grad fra sjællandske kommuner.

Læs også: Landdistrikter løber med bredbåndsmillioner

Inddeling dur ikke til digital infrastruktur

Det er anden gang, at Bredbåndspuljen udlodder millioner, hvor landzoneadresser i land- og yderkommuner får et forspring på 15 point.

I Lejre Kommune har man i 2018 annulleret et teleudbud, som skulle styrke den digitale infrastruktur i den sjællandske kommune med omkring 27.000 indbyggere.

Udbuddet er annulleret, fordi det eneste tilbud kom fra TDC, og det tilbud lå to til tre gange over den pris, som kommunen havde forventninger om at skulle betale, når Moderniseringstyrelsens prisaftaler for teleydelser blev sammenlignet.

Læs også: Lejre Kommune opgiver hurtigere internet- og mobildækning

Her er man også vred over at være havnet i kategorien mellemkommune.

»Vi finder det ikke objektivt, at pointmodellen diskriminerer mellem landzoner, alt efter hvilken kommune, den pågældende landzone er beliggende i. Herunder at Energistyrelsen vælger at lægge en mere end 12 år gammel inddeling, fra et støtteprogram målrettet noget helt andet end digital infrastruktur, til grund for afgørende point i modellen. Det rammer borgere i rigtig mange, primært sjællandske landzoner - der hvor man samtidig er længst fra målet om 100/30 mb dækning,« skriver Nynne Friis, erhvervschef i Lejre Kommune, i et høringssvar.

Ansøgningsrunden til bredbåndspuljen for 2019 åbner 30. april, hvor Energistyrelsen også offentliggør et kort over, hvilke adresser der kan få tilskud i år.