Selvrapporterede patientdata og algoritmer skal spare ressourcer i kommunal sundhedspleje
98 kommuner med København i spidsen er for tiden i gang med et udbud, der skal understøtte patientrapporterede oplysninger (PRO).
Det handler ifølge Mette Harbo, som er styregruppeformand for PRO og digitaliseringschef i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, meget om at udnytte den viden, som patienten og borgeren har om sig selv, i den aktuelle behandling.
»Det er der også penge i: Det er en billigere og bedre måde at drive butikken på. Patienterne får sagt til, når det går ned ad bakke, eller vi undlader at få dem ind og bruge penge på det, hvis de har det rigtig fint,« siger hun til DataTech.
Ideen kommer fra læge- og hospitalsverdenen og er en international anerkendt måde at arbejde på, mener Mette Harbo.
»Det handler om, at når man f.eks. har opereret en hofte, at man så siger: Så kommer du igen om en uge, og vi hører, hvordan det går, og igen om en måned og om tre måneder. I stedet for at gøre det, spørger man i stedet folk: Hvordan har du det?«
Hvis patienten siger: Jeg har det fremragende, og jeg er allerede i gang med at cykle, så er der ingen grund til at kalde dem ind til kontrol eller undersøgelse.
»Man lader i langt højere grad patienten eller borgeren vurdere, hvordan de har det, frem for at have et standardforløb, hvor man ligegyldigt hvad hiver folk ind for at høre, om de har det godt.«
Det er den positive side af det.
DigiTech er målrettet professionelle, der arbejder med offentlige it- og digitaliseringsprojekter. Både på kunde- og leverandørsiden. Få tilsendt tilbud
