Se afgørelsen: Derfor slog DXC konkurrenterne i udbud om stort skattesystem
Det blev ikke det billigste tilbud, der løb med sejren, da skattevæsenet skulle vælge mellem tre it-giganter i et stort udbud om et system til opkrævning af ejendomsskatter.
Det fremgår af dokumenter fra udbudsprocessen, som DigiTech har fået aktindsigt i.
Udbuddet handlede om det såkaldte E&E-system, og Skatteforvaltningen endte med at udpege it-virksomheden DXC, som vinder af konkurrencen.
DXC bød ind med en pris på 103 millioner kroner, hvilket hverken var det billigste eller dyreste forslag. Fra konkurrenterne hos Netcompany lød buddet på 89 millioner kroner, alt imens den tredje deltager i udbuddet, Visma, bød ind med en pris på 112 millioner kroner.
Selvom DXC ikke leverede den laveste pris, endte it-virksomheden med at være topscorer på kvalitetsparametret, og det blev udslagsgivende for sejren. Det skyldes, at Skatteforvaltningen forud for udbuddet havde valgt at vægte parameteren om kvalitet højere end prisen.
DigiTech er til professionelle, der arbejder med offentlig digitalisering og it-projekter. Få tilsendt tilbud
