RPA-løsning hjælper Region Nordjylland i gang med nyt landspatientregister

Foto : Das Büro

RPA-løsning hjælper Region Nordjylland i gang med nyt landspatientregister

Overgangen til det nye landspatientregister, LPR3, er nu overstået i hele Danmark, og en af de helt store opgaver har været flytning af data. I Region Nordjylland har man brugt en RPA-løsning til automatisk at flytte 74.000 registreringer - og sparet flere tusinde timers manuelt klik-arbejde.
En basal softwarerobot står til at spare det kliniske personale i Region Nordjylland for flere tusinde timers manuelt registreringsarbejde på få uger. Hospitalerne i regionen overgik mellem 2. og 3. marts til den nye version af Landspatientregisteret, LPR3, i en af de største it-manøvrer nogensinde i det danske sundhedsvæsen.
Vil du have fuld adgang til DigiTech?
Landspatientregisteret

Landspatientregisteret blev oprettet i 1976 og er et nationalt register over patienter behandlet ved de danske sygehuse.

Registeret indeholder data om danske patienters kontakter med sygehuse i Danmark. På baggrund af data fra registeret laver Sundhedsdatastyrelsen opgørelser på eSundhed.dk, som f.eks. viser antal operationer på de forskellige sygehuse fordelt på køn og alder.

Registeret er desuden kritisk, fordi det blandt andet danner grundlag for økonomisk afregning mellem staten, regioner og kommuner.

Den nye version, LPR3, skal blandt andet gøre data mere tilgængelige og anvendelige.

Den overordnede idé er, at man går fra 'kontakter' til 'forløb', og tanken er, at alle ydelser fra sundhedsvæsenet til en given patient, der vedrører samme behandling, knyttes sammen i, ja, forløb.

Det skal give en mere retvisende datamæssig understøttelse af den kliniske praksis på sygehusene, gøre det muligt at adskille parallelle behandlingsforløb og forbedre monitoreringen af pakkeforløb og nationale kliniske retningslinjer.

Leverandøren er DXC, og udviklingsopgaven koster Sundhedsdatastyrelsen 41,9 millioner kroner.

Dermed bliver det betydeligt dyrere for regionerne at implementere LPR3, end det er for Sundhedsdatastyrelsen at få det udviklet.

Alene i regionerne Hovedstaden og Sjælland har det kostet mere end 112 millioner kroner at implementere den nye version af registeret.

Regionerne Hovedstaden, Sjælland og Midt overgik til LPR3 i weekenden 2-3. februar 2019, mens Nordjylland og Syddanmark koblede sig på en måned senere. 

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Version2

DR
Annonceret d. 19-07-2019
DR
Annonceret d. 19-07-2019
FEMERN BÆLT A/S // CVR:28986564
Annonceret d. 18-07-2019
Danmarks Tekniske Universitet - DTU
Annonceret d. 16-07-2019