Region Sjælland fravælger AI-pakkeløsning i nyt udbud: »Vi har valgt at splitte det op«
Opdateret den 2. maj 2022 klokken 10:33.
Hvert år tager lægerne i Region Sjælland over 100.000 prøver af væv fra patienter, og nu er regionen gået på jagt efter et nyt system, der skal gøre det lettere at undersøge og analysere de mange vævsprøver.
I et kommende udbud vil regionen anskaffe en såkaldt patologisk viewer-løsning, som skal gøre det muligt for lægerne i regionen at kigge på vævsprøverne digitalt i stedet for at gøre det gennem et mikroskop, som man traditionelt har gjort.
Forud for udbuddet har regionen haft gode erfaringer med at teste en viewer-løsning, der var leveret som en samlet pakke, som også indeholdt AI-teknologi til billedanalyse af vævsprøverne. Men Region Sjælland har i første omgang valgt at dele de to ting op, således at AI-løsninger er skåret ud af scopet for det nye første udbud.
»Vi har valgt at splitte det op, så vi i første omgang går i udbud med en viewer-løsning. Senere hen skal vi så have kigget på, hvad vi gør med AI-teknologien,« siger Maria Thorsø Romanius, der er leder for udbudsprojektet i Region Sjælland.
DigiTech er målrettet professionelle, der arbejder med offentlige it- og digitaliseringsprojekter. Både på kunde- og leverandørsiden. Få tilsendt tilbud
