Danskerne er på en rejse. Det er godt nok ikke en af de der store drømmerejser, man i dele af befolkningen har gået og drømt om under nedlukningen, og der er bestemt ikke udsigt til hverken savanne eller bjergtoppe. Derimod er der tale om en teknisk rejse, hvor den danske befolkning skal overgå til den nye MitID-løsning, der afløser den pensionsmodne NemID-løsning. Men rejsens formål er ikke klart nok forklaret.
Det skriver Politiken, der har talt med professor Jan Pries-Heje, der fra sit kontor på Roskilde Universitet (RUC) har svært ved at se, at formålet med øvelsen er blevet forklaret godt nok.
»Borgerne skal kunne forstå, hvad der er i det for dem at skifte til MitID. Det er overhovedet ikke adresseret,« siger han til avisen og peger på, at Digitaliseringsstyrelsen nok har undervurderet behovet for at kommunikere missionen tydeligt.
Læs mere her: Kommuner presset i bund af overgangen til MitID
Mange danskere bøvler da ifølge Politikens egen dækning da også med overgangen. Det mest eksotiske på rejsen er derfor øjensynligt de massive pukler, der er opstået på Borgerservice-kontorerne rundt om i kommunerne. Her søger danske borgere hjælp til at komme igang med den nye løsning, hvilket avisen tidligere har beskrevet, lægger pres på kommunerne, der frygter, at de måske ikke bliver klar inden deadline ved udgangen af juni.
Udviklingen på området har stået på i omkring 20 år. Siden 2010 har det været det lille papkort i pungen, der har spillet hovedrollen, indtil NemID-app’en for alvor gjorde sit indtog på borgernes smartphones i 2018. Nu står befolkningen så overfor endnu et skridt i udviklingen. Men på trods af kø og kritik forsikrer styrelsen i et skriftligt svar til Politiken, at overgangen går efter planen, og at 2,7 millioner danskere allerede er skiftet. Men mon ikke det er de sidste, der skal bruge mest hjælp?
Læs mere her: MitID er en investering i fremtidens IT-sikkerhed
