Ny forskning forklarer, hvorfor fejlslagne it-projekter ikke altid bliver lagt i graven

3. marts kl. 05:051
ITU
Illustration: ITU.
Hvad skal der til, før et it-projekt har fejlet, og hvornår ved man i ledelsen, at det er tid til at kaste håndklædet i ringen i stedet for at fortsætte? Ny forskning fra IT Universitetet kaster lys over centrale dilemmaer i fejlslagne projekter.
Christoffer Elmann Ranhauge
Christoffer Elmann Ranhauge
Redaktør, DigiTech
Christoffer Elmann Ranhauge
Christoffer Elmann Ranhauge
Redaktør, DigiTech

Det skorter ikke på eksempler, hvor storslåede it-projekter er endt med voldsomme ekstraregninger og røde advarselslamper.

Læs hele artiklen

DigiTech er til professionelle, der arbejder med offentlig digitalisering og it-projekter.

Få 3 ugers gratis prøveabonnement. Betalingskort er ikke påkrævet, og du bliver ikke flyttet til et betalt abonnement efterfølgende.

Du kan også få tilsendt et tilbud til dig.

Få prøveabonnementLog ind
IDA-medlemmer og PLUS-abonnenter kan gratis læse op til 6 artikler om måneden. Maks. 1 artikel pr. PRO-medie.
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til DigiTech
Alt indhold på DigiTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
1 kommentar.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
Jan Heisterberg
6. marts kl. 11:39

Sidst i afsnittet "Det rette tidspunkt at lukke" skriver / citeres Jesper Schmidt:Beslutningen om, hvorvidt et projekt skal lukkes eller fortsætte, skal ikke baseres på projektets totale omkostninger. Det skal i stedet afgøres ved at holde projektets forventede gevinster på tidspunktet for revurderingen op mod det beløb, der skal til for at gøre projektet færdigt.

Jeg ved ikke om det er et fejlagtigt citat eller en fundamental misopfattelse.

Eksempel: Et projekt til kr.50 mio har et forventet gevindst på kr.60 mio. Efter eet år revurderes projektet; der skal bruges yderligere kr.50 mio til færdiggørelse og gevinsten er uændret. Efter to år sker det samme, og igen efter tre år. Projektet lukke sikke fordi de sidste kr.50 mio er mindre end gevinsten som fortsat er kr.60 mio. Samlet har projektet kostet kr.200 mio for at opnå gevinsten kr.60 mio.

Det kan da ikke være fornuftigt, år efter år, at give tillægsbevilling - processen kan jo fortsætte i det uendelige - når bare tillægsbevillingerne hver gang er mindre end den forventede gevinst ?

Jeg forstår det ikke.

Som jeg har skrevet og dokumenteret før, så viser rapporten fra Statens IT-råd med stor tydelighed, at når først et projekt får ny baseline (svarende f.eks. til tillægsbevilling), så er sandsynligheden for at det nogen sinde kommer i grønt og/eller slutter fornuftigt langt under 50%.

Jan Heisterberg-Andersen Projektkvalitetschef emeritus

  • more_vert
    • insert_linkKopier link