Netcompany overtager driften af samfundskritisk dataplatform fra KMD
Det bliver Netcompany, der skal stå for driften og den videre udvikling af den offentlige sektors store datacentral ved navn Datafordeleren.
Det står klart, efter at leverandøren har vundet et udbud hos Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) foran to andre konkurrenter.
Dermed skal Netcompany overtage ansvaret for det samfundskritiske system fra KMD, der siden 2014 har stået for driften på systemet.
Kontrakten for udbuddet lyder på i alt 378 millioner kroner. Til den pris skal Netcompany stå for at drifte den nuværende version af Datafordeleren, og samtidig skal leverandøren udvikle en ny version af det centrale system.
Hos SDFI beskriver vicedirektør Morten Hvidberg afgørelsen på udbuddet som en »vigtig milepæl« for styrelsen.
DigiTech er til professionelle, der arbejder med offentlig digitalisering og it-projekter. Få tilsendt tilbud
