Mystisk fejl blokerede Android-brugere fra MitID: »Unødigt svært at finde information om problemet«

20. marts kl. 03:2523
MitID Hack
Illustration: Nanna Skytte / Ingeniøren.
Det har stået småt til med information om fejlen, og derfor har borgerne forsøgt at hjælpe hinanden på sociale medier.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvad gør man, hvis man pludselig ikke kan logge på MitID? Det spørgsmål har et ukendt antal borgere over hele landet forholdt sig ganske konkret til i mere end en uge, hvor en mystisk fejl har forhindret danskere med Android-telefoner i at logge ind med vores alle sammens digitale universalnøgle.

Kort sagt har fejlen forhindret borgere i at swipe på notifikationer, når de har forsøgt at indtaste deres pinkode i MitID-appen. I stedet er de blevet mødt med en fejlmelding om, at »en app på telefonen har tilladelse til at overtage din skærm«.

Læs hele artiklen

DigiTech er til professionelle, der arbejder med offentlig digitalisering og it-projekter.

Få 3 ugers gratis prøveabonnement. Betalingskort er ikke påkrævet, og du bliver ikke flyttet til et betalt abonnement efterfølgende.

Du kan også få tilsendt et tilbud til dig.

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til DigiTech
Alt indhold på DigiTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
23 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
22
24. marts kl. 10:13

Her den 24/3 er der stadig problemer med version 3.0.2 fra den 16-17/3. Den kan ikke installeres på telefonen. Man få bare den blå skærm med MItID logoet og sidder fast der. Det er ikke muligt at starte noget med indrullering eller......

Jeg har prøvet at afinstallere, geninstallere unden det hjalp. Jeg har reset'et telefonen til fabriksindstillinger og kun installeret MitID app - samme resultat.

Jeg kører en officielt android 12 så alle de tekniske krav er opfyldt.

Ringede til supporten og var nr 74 i køen. Efter 1 time og 20 minutter kom jeg til. Svaret fra supporten var at de kendte til fejlen, at de ikke kunne gøre noget andet end at fortælle mig at jeg skal vente på den nye version. En version der nu en uge senere endnu ikke er dukket op.

Jeg er glad for at jeg ikke er supporter i deres organisation. Det må godt nok være en vanbskellig post at skulle være venlig ogdække af for Digsts og Nets inkompetence projekt og produkstyring.

@ https://pro.ing.dk/digitech/mads-lorenzen Kan du ikke prøve at få frem hvorfor disse fejl ikke står på deres hjemmeside. Der må være nogen i Digst der har besluttet at borgerne ikke skal have besked om fejl i landet centrale digitale identitetsinfrastruktur. Ligeledes hvilke tiltag vil Digst kræve af Nets for at sikre mod denne slags fejl (både Firefox fejlen og disse 2 Android fejl) fremadrettet. Og ikke mindst hvilken bod pålægger Digst Nets for deres manglende kontraktopfytldelse.

17
22. marts kl. 12:08

Oplevede nøjagtig samme fejl som beskrevet i artiklen, og kunne absolut ingen informationer finde på MitIDs hjemmeside. Når man googlede fejlen, fik man kun et link til Reddit.

Da jeg skrev til MitID, fik jeg først svar dagen efter - og det var følgende ubrugelige råd, som de på det tidspunkt må have vidst var spild af min tid:

"10-03-2023 kl. 11:37 skrev MitID support: Tak for din henvendelse. Prøv evt. lukke MitID appen ned (swipe den ud af skræmen, IKKE afinstallere den) og forsøg at genstarte din mobil og se om det afhjælper problemet. Har du evt. et gyldigt pas og en anden mobil du kan aktivere MitID appen på i mellemtiden? Alternativt kan du kontakte borgerservice, for at høre om de har en kodeviser du kan komme ned og hente samt en aktiveringskode til denne. Med venlig hilsen MitID support "

Jeg modtog derefter en mail, hvor jeg blev spurgt, hvor tilfreds jeg var med deres support, og svarede:

"Tak for svar. Jeg har i mellemtiden talt med support telefonisk to gange (efter at have ventet ½-1 time i telefonkø hver gang). Første gang fik jeg det råd at afinstallere og geninstallere MitID, hvilket jeg gjorde, hvorefter samme fejlmeddelelse dukkede op i samme sekund, jeg startede installeringen. Så nu har jeg ikke længere appen på min telefon. Anden gang fik jeg at vide (da jeg nævnte, at fejlen dukkede op i går, efter I havde udrullet en opdatering), at der var nogle problemer med jeres seneste opdatering, og at den nok havde bevirket, at sikkerheden på nogle telefoner (heriblandt åbenbart min) ikke længere betragtedes som god nok, men at i arbejdede på en løsning. Jeg fik det råd at installere MitID på en anden telefon.

Hvor VILLE det være skønt, hvis MitID på sit website erkendte og var åbne om problemer som disse, så de enkelte brugere slap for at spilde hele og halve dage på at afhjælpe fejl, der skyldes jeres app og ikke brugeren. Og hvis I havde en ordentlig online-hjælpeside, hvor man kunne få hjælp til specifikke fejl som disse. Og hvis MitID sørgede for en ordentlig bemanding af telefonsupporten, så borgerne ikke skal vente i hele timer på at få hjælp med en app, der er så central for, at hele Danmark fungerer. Jeg har nu spildt en halv arbejdsdag og er næppe den eneste.

I øvrigt tak for venlig betjening, når det endelig lykkes at opnå kontakt. Jeg ved, at det er jeres ledelse og product owner, der lader jer tage skraldet for deres inkompetence. Men jeg håber, du sender det op i systemet."

16
21. marts kl. 11:41

Jeg opdaterede min app d. 17. marts. Så forsvandt beskeden om at telefonen var rooted. Nu stod der kun at der opstod en fejl. Jeg endte med at reinstallere, og nu virker det. - Men hvor længe - . Fejlen på min kom en uge efter jeg havde installeret appen på min første smartphone. Jeg blev også tilrådet at anskaffe en kodeviser. Det havde jeg fået da jeg startede uden en smartphone. Men det er lidt underligt, at de anbefaler en kodeviser, når man i starten nærmest blev hængt ud som digital analfabet, når man ikke havde det nyeste udstyr. Selvfølgelig står der ikke noget på MitId´s hjemmeside. De er jo pr. definition fejlfri. Alle fejlene begås af de uduelige brugere.

21
24. marts kl. 08:30

Har også problemet med, at MitId appen siger at telefonen er Rooted, er dog på App version 3.0.2 fra 17.03.2023.

Fik at vide af supporten (efter 45 min venten): Affinstaller APP, fjern den på MitID.dk, genstart og geninstaller det hele igen. Det virkede selvfølgelig ikke.

Efter igen at have ventet 45 minutter på support, fik jeg denne gang at vide at jeg bare skulle afvente en ny opdatering som var på vej ud.

23
11. april kl. 08:16

App Version 3.0.3 fra 30-03-2023, har ikke løst problemet på Samsung Galaxy S9, med seneste officielle firmware fra Samsung. MitID melder stadig at telfonen er Rooted.

15
21. marts kl. 11:22

MitID login v.h.a. chip har jeg forgæves prøvet at få til at virke på telefonen (android). men den virker fint på PC.

14
21. marts kl. 09:14

Jeg oplevede den fejl også på en telefon, og der var problemet, at en anden app havde et overlay på skærmen. Lige så snart det overlay var fjernet, var problemet væk.

Om problemet så er sikkerhedsrelateret, ved jeg ikke - har ikke mulighed for at undersøge, om det overlay har ret til at optage tastetryk eller optage fra skrærmen eller lignende. Har det, så er det på sin plads med en advarsel, men skal være mere præcis. Har det ikke, så er det ikke hensigtsmæssigt bare at antage, at det er et sikkerhedsproblem uden at undersøge det nærmere.

13
20. marts kl. 21:26

Hvis jeg starter mitID og derefter sætter telefonen til ladning gennem min PC (Debian Linux) så kommer meddelelsen om sikkerhedproblem, når jeg så tager telefonen fra ladning virker mitID igen, efter et par forsøg, jeg troede det var en feature ;-)

... men sætter man telefonen til ladning før man starter mitID så er der ingen sikkerhedsproblem.

fejl eller feature, de starter begge med f.......

10
20. marts kl. 15:05

I Facebook gruppen MitID (og NemID) samt mit.dk tips, teknik, fejl og mangler anbefaler vi klart, at alle får sig en kodeviser (gratis), en kodelæser eller chip, netop når sådanne situationer opstår - hvilket de desværre gør lidt for ofte og derfor er det dejligt at der er folk der kan hjælpe, da det offentlige godt nok ikke er gode til at informere - det er de heller ikke til professionelle...

7
20. marts kl. 14:19

Jeg googlede mig hurtigt frem til at en genstart af telefonen fik lignende problemer til at gå væk.

Det værste i det her er den manglende information. Med TikTok in mente, så er det nok godt nok at der i det mindste er nogen som forsøger at gardere sig, når nu Google og Apple ikke blokerer TikToks spionering.

Og MitID er faktisk en alvorlig sag, så helt fair at de heller ikke kan lide rootede telefoner.

20
23. marts kl. 14:08

Har du evt. et link til den side, du googlede? Det lyder utroligt, at du har løst problemet på din telefon med blot en genstart.

8
20. marts kl. 15:01

Og MitID er faktisk en alvorlig sag, så helt fair at de heller ikke kan lide rootede telefoner.

Kan du ikke forklare mig hvordan afvisning af rootede telefoner forbedrer sikkerheden?

4
20. marts kl. 13:15

Det er ikke fordi jeg mangler ord til at beskrive min mening. Mit egentlige problem er at de ord som ligger mest lige for IKKE er stuerene - så langt fra.

3
20. marts kl. 11:01

Jeg har længe ikke kunnet bruge MitID på android. Jeg kom til at melde mig til at hjælpe med at betateste nye versioner af Android på min Pixel. Det har resulteret i at MitID i langt tid mente at min telefon var rooted. Efter et opkald til support fik jeg at forklaret at en del android brugere generelt får den besked og at de ikke ved hvorfor, eller som sådan gør noget ved det. Jeg har efterfølgende opt'et ud af betaprogrammet (af den grund), så nu får jeg kun "Der er sket en fejl" når jeg forsøger at åbne app'en, så det er da i det mindste, måske, ikke forkert...

5
20. marts kl. 13:16

Efter et opkald til support fik jeg at forklaret at en del android brugere generelt får den besked og at de ikke ved hvorfor, eller som sådan gør noget ved det.

At MitID mener at det gør nogen forskel for dem om telefonen er rooted viser bare at de ikke forstår sikkerhed. Og det er måske det mest bekymrende.

9
20. marts kl. 15:01

At MitID mener at det gør nogen forskel for dem om telefonen er rooted viser bare at de ikke forstår sikkerhed. Og det er måske det mest bekymrende.

Det gør da en klar forskel, for det betyder at app'en ikke er sikker på om de data den gemmer eller i det hele taget behandler er sikret.

12
20. marts kl. 17:01

Det gør da en klar forskel, for det betyder at app'en ikke er sikker på om de data den gemmer eller i det hele taget behandler er sikret.

Det kan appen ikke være alligevel. App'en eksekveres af CPU'en på telefonen. Hvis man tager situationen til sin yderlighed så er der intet der hindrer mig i at simulere hele telefonen på min computer og derved for app'en til at gemme sine hemmeligheder lige der hvor jeg har lyst. I praksis kan mindre gøre det.

1
20. marts kl. 05:57

Login med kodeviser blev ændret til, at koden skulle indtastes før kodeord. Det kom som noget af en overraskelse. Jegvar kort før ramt af fejlen i Firefox, så jeg blev lidt mistænksom. Jeg kiggede på mitid.dk, men fandt ikke noget; men login der krævede også kodeord. Jeg tjekkede ikke Twitter...

Et par dage efter viste netbanken et gult bånd, hvor der stod, at man skulle være opmærksom på den ændrede rækkefølge.

I øvrigt har første firkant ikke tastefokus, så cifrene ryger ved siden af.

19
23. marts kl. 07:42

I øvrigt har første firkant ikke tastefokus

Det er af hensyn til sikkerheden

(For en sikkerheds skyld: [/sarcasm])

2
20. marts kl. 06:52

Og det giver et virkeligt dårligt og unaturligt workflow at gøre det på den måde.

Broken by design.