Minister lover i notat et skrappere it-beredskab i Skatteforvaltningen efter lussing fra Statsrevisorerne
Med sin beretning om Skatteministeriets it-beredeskab gav Rigsrevisionen i efteråret sådan en lussing til ministeriet, at det er lige før, at den synger endnu.
Der var således kun kortlagt beredskab for 7 ud af 45 kritiske it-systemer, og ministeriet havde ikke overblik over hverken de resterende 38 kritiske systemer eller de 185 andre it-systemer i porteføljen.
Beredskabet på skatteforvaltningens it-område blev banket til plukfisk med henvisning til, at beredskabet omkring de forretningskritiske systemer var ‘utilfredsstillende og utilstrækkeligt', og at det potentielt kunne medføre omfattende nedbrud med den alvorlige risiko, at staten ikke ville kunne opkræve skatter og afgifter, hvilket mildest talt ville skabe ubalance i budgetterne.
I et nyt notat fra Statsrevisorerne tages den opfølgende indsats under lup.
»Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet nu har igangsat en implementeringsplan for at styrke it-beredskabet, og at ministeriet som en del af dette i første omgang vil have fokus på at implementere nødplaner,« står der i notatet.
Minister erkender
Det er dog ikke kun Statsrevisorerne, der kommer til orde i det fire sider lange notat.
Skatteminister Morten Bødskov (S) holdning til, hvordan man i ministeriet arbejder med sit it-beredskab, uddybes også.
DigiTech er målrettet professionelle, der arbejder med offentlige it- og digitaliseringsprojekter. Både på kunde- og leverandørsiden. Få tilsendt tilbud
