Minister er bekymret: »Forældet system« til arbejdsskadesager skal holdes i live på grund af it-forsinkelser

Foto : hofred / Bigstock Photo

Minister er bekymret: »Forældet system« til arbejdsskadesager skal holdes i live på grund af it-forsinkelser

Et nyt sagsbehandlingssystem hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forsinket. Dermed skal et forældet system fra 1991 fortsat bruges i over et år endnu. Ifølge institutionen får det ingen konsekvenser for borgernes sager om arbejdsskader, men ministeren er bekymret og vil følge sagen.
Der er opstået forsinkelser med udviklingen af et it-system til en kvart milliard kroner, der skal bruges i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) til behandling af sager om arbejdsskader.
Vil du have fuld adgang til DigiTech?
ANS-projektet

Planerne om at anskaffe et nyt sagsbehandlingssystem i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring går flere år tilbage.

I et notat fra 2018 beskriver AES, at det nye system skal give kunderne »højere kvalitet i sagsbehandlingen gennem bedre styring af processer og arbejdsgange«.

Derudover skal ANS-projektet give medarbejderne et »tidssvarende driftsstyringssystem,« og gøre det muligt for institutionen at lave integrationer med andre systemer.

En tredje årsag til udskiftningen er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings nuværende system til sagsbehandling er fra 1991, og ifølge AES selv er systemet »teknisk forældet«.

Efter en udbudsproces på næsten et år, stod det klart i marts måned 2019, at det var Netcompany, der fik kontrakten på det store projekt, der samlet har en værdi på 250 millioner kroner. Projektet udvikles agilt.

Kilder: AES, TED.