Konsulentbesparelser kan tvinge ministerier til at overveje at slanke it-projektporteføljen
I hvert enkelt af centraladministrationens ministerier må man have projektplanerne rullet ud på bordet.
For selvom man måske har planlagt et storstilet projekt, kan det blive en logisk konsekvens af de planlagte konsulentbesparelser, at færre projekter kan sættes i gang eller må skubbes. Det forklarer finansminister Nicolai Wammen (S) i et folketingssvar til Troels Lund Poulsen (V).
»Udmøntningen af konsulentbesparelserne medfører, at ministerier generelt har et mindre prioriteringsrum i forhold til at anvende eksterne konsulenter, hvorfor færre projekter med ekstern bistand generelt kan igangsættes. Den konkrete prioritering af, hvad der skal igangsættes, kan nedskaleres, løses ved hjælp af interne ressourcer eller bortprioriteres er de enkelte ministeriers ansvar,« skriver ministeren og understreger, at det ikke er muligt at opgøre, hvad der indtil videre ikke er blevet igangsat på og omkring Slotsholmen i København.
Ikke et krav – men så alligevel
Med ministerens egne ord er det op til de enkelte ministerier, hvordan besparelserne skal udmøntes. Fra regeringens hånd er der således ikke pålagt et krav om, hvilke konsulenter der kan anvendes og dermed heller ikke, hvilke der skal spares væk.
DigiTech er målrettet professionelle, der arbejder med offentlige it- og digitaliseringsprojekter. Både på kunde- og leverandørsiden. Få tilsendt tilbud
