Kommuner kæmper med nyt ydelsessystem: »Det er enormt ressourcekrævende at sikre, at borgerne får udbetalt det rigtige«

Jobcenter
Illustration: STAR . Se større version
Kommunernes Ydelsessystem nærmer sig de sidste to udrulningsbølger, og systemet forventes dermed snart implementeret i alle danske kommuner. Men en aktindsigt afslører, at kommunerne stadig oplever betydelige problemer.
27. september 2021 kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

Efter mere end syv måneders udrulning, kæmper danske kommuner stadig med den nye it-understøttelse af kontanthjælpsområdet – Kommunernes Ydelsessystem (KY).

Og selvom leverandøren Netcompany løbende arbejder på at forbedre systemet, er der udbredt utilfredshed i kommunerne.Det viser den seneste brugertilfredshedsundersøgelse fra Kombit, som Version2 har fået aktindsigt i.

Den viser, at næsten en tredjedel af sagsbehandlerne der sidder med KY overordnet set er enten ‘utilfredse’ eller ‘meget utilfredse’ med Netcompany-platformen.

Blandt andet er 34 procent 'utilfredse' eller 'meget utilfredse' med systemets evner til effektiv opgaveløsning, mens 36 procent er utilfredse med KYs svartider.

37 procent er desuden tilfredse med svartiderne, når man henvender sig til supporten hos Netcompany.

»Næsten ubrugeligt for borgerne«

I brugertilfredshedsundersøgelsen kan man også læse uddybende kommentarer fra respondenterne. Blandt andet kan man læse, at en bruger mener, at systemet ikke kun er svært at bruge systemet som sagsbehandler:

»Derudover, er udbetalingsoverblikket SOM BORGER nærmest ubrugeligt i dets uoverskuelighed. Jeg kan kun rette stærk kritik af den udbetalingsmeddelelse, som borgerne får, når de får deres ydelse.«

Få fuld adgang til DigiTech

DigiTech er målrettet professionelle, der arbejder med offentlige it- og digitaliseringsprojekter. Både på kunde- og leverandørsiden. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til DigiTech
Alt indhold på DigiTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.