It-råd: Her er fire fokuspunkter for sundhedsvæsenets risikable projekter
Der er fire specifikke fokusområder, hvor regionernes store it-projekter bør have tungen ekstra lige i munden. Det pointerer Regionernes it-råd i en ny redegørelse, der samler op på rådets arbejdet i det forgangne år.
Rådgiverne anbefaler blandt andet, at projektgrupperne sørger for at have et opdateret overblik over kritiske leverancer for projekterne, og derudover peger de på vigtigheden af at have de rigtige it-specialister og medarbejdere koblet på projekterne.
Jane Kraglund er formand for regionernes it-råd og regionsdirektør i Region Syddanmark, og hun forklarer, at anbefalingerne bygger på observationer, som rådet har fundet i de seks omfattende it-projekter, de har risikovurderet i løbet af det seneste år.
For eksempel kan det ifølge rådsformanden være en udfordring for mange af de tværregionale projekter, at der er rigtig mange forskellige aktører inde over. Det kan gøre projekterne mere komplekse at styre.
DigiTech er til professionelle, der arbejder med offentlig digitalisering og it-projekter. Få tilsendt tilbud

Det er længe siden jeg har læst et indlæg om emnet med så mange almindeligheder. Ligner en afskrift fra et introduktionskursus i projektledelse.
Hvis det er det bedste hun kan komme frem med, så må det gå galt - igen.