IT-Branchen advarer: Konsulentbesparelser kan blive »statens næste katastrofeprojekt«

14. januar kl. 14:15
Natasha Friis Saxberg
Illustration: PR-foto/Jonas Pryner Andersen.
Det er offentlig-privat samarbejde, der har sikret Danmarks digitale førerposition, og den risikerer at gå fløjten med regeringens beslutning om konsulentbesparelser i det offentlige, lyder det fra IT-Branchen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Regeringens beslutning om at ville spare 9,8 mia. kr. på konsulenter frem til og med 2025 betyder, at Danmark ikke når de digitale ambitioner. Det kan blive »statens næste katastrofeprojekt«.

Sådan lyder advarslen fra IT-Branchen i en pressemeddelelse.

»Konsekvensen kan blive, at der købes færre it-ydelser, og at projekter stoppes eller udskydes. Og vi risikerer, at velfærden og kvaliteten i det offentlige falder. Ofte vil det ovenikøbet give et billigere og bedre resultat, hvis man konkurrenceudsætter sine opgaver blandt eksperter. Så et sort/hvidt konsulentstop giver ganske enkelt ikke mening,« siger adm. direktør i IT-Branchen Natasha Friis Saxberg.

Danmarks digitale førerposition er ifølge brancheorganisationen resultatet af et velfungerende offentlig-privat samarbejde, og i stedet for at udvande det bør man udarbejde en mere klar strategi for, hvilke digitale kompetencer staten bør have selv, og hvilke der med fordel kan købes fra private leverandører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

 

 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger