Derfor ligger projektet stille: 17 kritiske fejl har lammet nyt sygesikringssystem

Udviklingen af det nye sygesikringssystem, Praksys, ligger fortsat mere eller mindre stille, og på kundesiden har KL og alle regionerne fundet 17 kritiske fejl i systemet, som skal rettes, inden man vil acceptere produktet. Det fremgår af en statusrapport fra Regionernes Sundheds-It (RSI) fra 26. august i år, som DigiTech har fået aktindsigt i.
Vil du have fuld adgang til DigiTech?
PRAKSYS

Praksys er det første projekt i Danmark, hvor alle regioner og kommuner er gået sammen om udvikling af et it-system, som skal understøtte praksissektoren.

Løsningen skal bruges af alle regioner og kommuner, og som vil blive driftet i fællesskab.

Praksys skal understøtte afregning mellem praksissektoren og regionerne, og får desuden brugergrænseflader i forhold til borgerens valg af læge og udstedelse af nye sundhedskort i kommunerne.

Leverandøren af den nye løsning er DXC (tidligere hed CSC Scandihealth A/S).

DXC står i øvrigt også for det nuværende system, Notus.

Praksys skulle have været klar i 2016, men er ramt af forsinkelser.

Leverandøren har ikke kunnet levere en realistisk tidsplan, og projektet står nu uden godkendt tidsplan. Derfor kan hverken kommuner eller regionerne redegøre for projektets fulde økonomi.

I oktober måned sidste år kom det frem, at det var nødvendigt at tilføre 112 millioner kroner til budgettet i forhold til det oprindelige for at holde projektet kørende.

Dermed er budgettet indtil videre oppe på 276 millioner kroner.

Kunden og leverandøren er uenige om, hvem der har ansvar for rettelse af centrale fejl i systemet, og det har forsinket projektet betydeligt.

Der er på kundens vegne nedsat et konfliktråd.