CIO i Region Sjælland gør status efter 40 år som it-chef: »Vi skulle have arbejdet mere med implementering«
Efter 40 år som it-chef stopper Per Buchwaldt som CIO for Region Sjælland og indstiller samtidig CIO-karrieren, når kalenderen viser 1. juli.
Som 27-årig fik Per Buchwaldt sit første job som it-chef i 1982. Han var ganske vist den eneste i it-afdelingen, men ikke desto mindre blev det startskuddet på en 40 år lang karriere inden for it-ledelse.
Jobbet var hos det statsejede gasselskab HNG, hvor han blandt andet byggede et online-system, der hentede data i real time. Lidt af en landvinding, mener den afgående it-direktør selv.
»Vi stod med lærebogen i den ene hånd og byggede it-løsningerne med den anden. Det perspektiv, synes jeg, stadig er relevant. Den arbejdsmetode har jeg stadigvæk. Problemerne opstår, når man forsøger at lave noget uden at følge lærebogen eller tage læring af det, der virker,« siger Per Buchwaldt.
Siden har Per Buchwaldt haft ledende job som it-chef hos blandt andre Alm. Brand, Deloitte og advokathuset Bech Bruun.
I mellemtiden har teknologien åbenlyst rykket sig, men det har ikke ændret på tilgangen til it, forklarer Per Buchwaldt. Han har oplevet en grundlæggende forandring i den måde, man i dag går til it på i en organisation som Region Sjælland.
DigiTech er til professionelle, der arbejder med offentlig digitalisering og it-projekter. Få tilsendt tilbud

Det var ikke implementeringen, som var problemet. Det var beslutningen om at anskaffe et system, som ikke passede til det danske sundhedsvæsen. Systemet er i bund og grund et faktureringssystem. Kan i dog ikke snart fatte det.
Jeg har sjældent læst magen til ordskvalder.
Det er jo totalt ligegyldigt, om implementeringen gik godt eller skidt.
Epics system er totalt ubrugeligt i et sundhedssystem som det danske.
Hvis den heldigvis forhenværende CIO havde lyttet en lille smule til kritikken fra brugerne af Sundhedsplatformen, havde han nok ikke leveret denne strøm af vrøvl.
Og ja - Jeres evner til at implementere har været begrænsede - de har været ikke eksisterende.
God vind til Per Buchwaldt frem over. Jeg er jævnaldrende med Per B. og kendte ham i 80'erne. Dels som it-konsulent for HNG, dels privat fra sejlads, gymnastik og skiferier. Jeg har kun arbejdet med teknisk IT. Min oplevelse er "skruen uden ende", det samme og det samme, men i nye indpakninger. Men det giver beskæftigelse og nu har jeg levet af det i fuld tid i 43 år.
/Nis
Hvis nogen siger noget - der rammer plet - der er det værd at skrive under på, må chancen ikke gå til spilde.