AR-julekort og nervøse lærere: Ny omgang hjemmeskoling giver travlhed hos forlag og udviklere
Det er ikke umiddelbart mange dage, som den nuværende nedlukning i folkeskolen kommer til at vare. En lille håndfuld dage inden jul og det samme efter nytår.
Trods den korte varighed har den alligevel skabt stor opstandelse i skolerne, der skal finde på forløb, som kan afvikles online, og det mærker man hos forlagene og udviklerne, hvor man samtidig også gerne vil komme skolerne i møde.
Hos den lille virksomhed Hololink har man besluttet sig for at strikke et lille mini-forløb sammen, der er designet specifikt til nedlukningen her inden jul – produktion af julekort med augmented reality (AR).
»Vi fulgte jo med i coronapressemødet lige som alle andre, og da vi så, at den nu stod på hjemmeskoling igen, så vi vores snit til at kunne gøre, hvad vi kunne få at hjælpe,« lyder det fra Lucas Nygaard, der er adm. direktør i den knap tre år gamle virksomhed, som står bag en augmented reality-platform, der skal gøre det nemt at arbejde med augmented reality (AR), i undervisningen.
Hololink er ikke den eneste virksomhed, som har designet materiale til de nedlukkede elever. Også hos virksomheden Geekster, der specialiserer sig i digital matematikundervisning, har man med støtte fra supermatematik.dk prøvet at strikke noget sammen.
DigiTech er målrettet professionelle, der arbejder med offentlige it- og digitaliseringsprojekter. Både på kunde- og leverandørsiden. Få tilsendt tilbud
