Anerkendt professor langer ud efter regeringens konsulentbesparelser
Regeringens ambitioner om at komme et voldsomt overforbrug af konsulenttimer i det offentlige til livs får konsekvenser for det offentliges it-projekter.
Sådan lyder vurderingen fra Jørgen Grønnegård Christensen, der er professor emeritus ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet.
»Det er sådan en type besparelse, der blev annonceret i en ganske bestemt sammenhæng uden tanke for konsekvenserne. Det bedste jeg kan sige er, at de her digitaliseringsprojekter kan det offentlige ikke klare uden at få teknisk bistand udefra. Når man så går ind og skærer bredt over en kam, vil der opstå nogle problemer,« konstaterer han.
Læs mere her: Konsulentbesparelser kan tvinge ministerier til at overveje at slanke it-projektporteføljen
En ganske særlig kontekst
I slutningen af marts deltog Jørgen Grønnegård Christensen i en særdeles velbesøgt paneldebat på årets OffDig-konference i Aarhus, hvor han deltog i en diskussion af, hvordan det er gået med det danske digitaliseringsarbejde.
Og Jørgen Grønnegård Christensen er stadig et særdeles varmt navn på sit felt.
DigiTech er målrettet professionelle, der arbejder med offentlige it- og digitaliseringsprojekter. Både på kunde- og leverandørsiden. Få tilsendt tilbud
Generelt betyder "konsulent" i en dansk kontekst: en der vil hive større løncheck hjem end vedkommende er værd. Da jeg i 1996 bad om en strftlig reference fra min tidligere arbejdsgiver var jeg stærl forundret over den danske "oversættelse" af europæiske jobtitel "T7K, customer support engineer", 'chefkonsulent" - uden specifikaion af om jeg var chef for konsulenterne ellee konsulent for cheferne? T8x=sysrem support engineer; T9x=support consultant. Men i lille DK var der smurt 3 lag på titlen!
Mit lønkrav var dengang ikke ublu(t) ~ 25kDKK/md før skat. jeg havde senest får 22kFF/md efter skat. Ud fra den betragtning at det er bedre at gå frem end at gå tilbage.
Konsulenter er alm. "eksperter/specialister" udlejet fra et "konsulenthus", som også gerne vil tjene på det - de udlejede kan jo trække på eksterne kollegers viden.
Danske konsulenter i danske virksomheder er "penge ud af vinduet"; udenlandske konsulenter (fag-eksperter) kan være et "fagligt løft" - vidensdeling.
Konklusion: Det ville være bedre for det offentlige at hyre&træne de folk de skal bruge - uden "bestikkelse". Idag er jeg 30 år klogere og ubetalelig for DK;-)
Konsulenter er brugbare, hvis der kortvarigt er behov specialviden. Det kunne fx være at løfte vidensniveauet hos de ansatte inden for et område.
Konsulenter kan også brugs til i perioder med sygdom eller spidsbelastninger, og igen er det kun kortvarigt, ellers er der andre organisatoriske problemer der skal løses, fx for få ansatte til at løfte opgaven.
"Konsulentbesparelser".. ja det lyder jo meget flot.
Det er samtidig et ekstremt ukonkret begreb, og jeg savner en beskrivelse fra Finansministeriet af hvilke IT-projekter der skal nedlukkes for at komme i mål med denne ambition.