Sådan løfter vi rammearkitekturen til et højere niveau

Den fælleskommunale rammearkitektur er godt på vej i kommuner og blandt leverandører, men er dog på visse parametre ikke helt på det ønskede niveau. Det skriver Henrik Brix, der er formand for KITA - foreningen for kommunale it-chefer, i dette synspunkt.
Brødtekst

Missionen er klar. Siden 2016 har landets kommuner arbejdet på et projekt om en fælleskommunal rammearkitektur, der skal skabe den bedst mulige sammenhæng mellem kommunernes forvaltning og de understøttende systemer.

Målet er, at det skal give en bedre og mere effektiv relation til borgere og virksomheder, og ved udgangen af programperioden 2016-2020 har KL gennemført en effektmåling for projektets første fire år. Og der er grund til at være positiv over resultaterne.

Vi er kommet rigtig, rigtig langt, og rammearkitekturen og støttesystemerne skaber stor værdi allerede. Ingen tvivl om det. Når det er sagt, skal vi blive endnu bedre til at skabe sammenhæng mellem rammearkitekturen og de konkrete resultater for borgere, medarbejdere og kommunen.

Gamle vaner

Selvom vi er nået et godt stykke ad vejen, kan man ikke sige sig fri for at notere sig de udfordringer, der stadig gælder implementering af rammearkitekturen.

Udfordringerne bunder mestendels i, at rammearkitekturen i sit koncept er abstrakt. Det gør det svært at sætte sig ind i, hvad rammearkitekturen med sine principper, strukturer og byggeblokke egentlig er for noget, og hvordan rammearkitekturen så faktisk kan skabe fordele i det kommunale systemlandskab.

Det har jo nok noget at gøre med, at vi i kommunerne ofte er praktikere og vant til at få ting til at ske på et operationelt plan. Derfor falder vi desværre også tit tilbage til de gamle vaner fra før rammearkitekturen. Vi køber stadig "hyldevarer" hos de sædvanlige leverandører, og så får vi ofte ikke taget dialogen med leverandørerne om rammearkitekturen.

Fire råd til fremtiden

I forbindelse med effektmålingen er der blevet lavet fire anbefalinger til kommunerne for det videre arbejde med rammearkitekturen. Disse anbefalinger bliver bakket op af it-arkitekturrådet, og de handler om, at kommunerne i fremtiden skal:

  1. Blive ved og være tålmodige: Kommuner og leverandører anerkender vigtigheden af rammearkitekturen, men erkender også, at rammearkitekturen må gives tid til at blive gjort til virkelighed.
  2. Være tættere på praksis: Rammearkitekturen med sine konceptuelle byggeblokke og arkitekturprincipper er i sagens natur abstrakt, og både KOMBIT, KL og SKI skal hjælpe med at gøre rammearkitekturen mere praksisnær.

  3. Skabe overblik: Rammearkitekturen skal fortsat hjælpes på vej med opdateret og overskuelig kommunikation.

  4. Dyrke kompetencer: Faglige netværk, forløb, kurser og rådgivning skal der til for at modne rammearkitekturtænkningen yderligere hos både kommuner og leverandører.

What's in it for me?

Det kræver ledelsesfokus at gøre det synligt, hvad rammearkitekturen kan give af muligheder - også for den enkelte kommunale digitaliseringsspecialist.

Det skal gøres tydeligere, hvad der ligger af fordele i rammearkitekturen: Nemmere og billigere for kommunen. Dertil må de kommunale ledere også gerne give rammearkitekturen mere prestige, så det giver anseelse og "street credit" for den enkelte at arbejde med rammearkitekturen.

Flere gode cases

Der er ingen tvivl om, at rammearkitekturen sætter temmeligt høje indgangsbarrierer for de, der skal arbejde med den.

I takt med, at der kommer flere gode kommunale cases til, hvor rammearkitekturen viser sit værd, bør disse cases blive delt og gøres kendte. Det skaber interesse og forståelse for rammearkitekturen.

Blandt gode eksempler kan man allerede nævne KL og KOMBITS videnscenter, som gør et kæmpestort og værdifuldt arbejde med formidling af rammearkitekturen.

Som konkret case kan nævnes Borgerblikket, der er bygget på fundamentet og principperne fra rammearkitekturen. Borgerblikket udstiller borgernes data for borgerne – på tværs af systemer.

Corona har vist den digitale robusthed

Rammearkitekturen vil blive forankret endnu mere i kommunerne i de kommende år, og det sker fra et højt fagligt niveau. Det har Corona-krisen om noget gjort helt klart.

Danske kommuner er blandt verdens bedste til digitalisering, og det kommunale Danmark blev i marts 2020 omlagt fra sædvanlig drift til, at medarbejderne arbejdede hjemmefra via robuste og tilgængelige systemer, borgerne selvbetjente sig digitalt, og kommunernes folkeskoleelever gik i skole hjemmefra - et skifte, der kom på plads på få dage.

Rammearkitekturen har under corona vist sit værd. Konceptet er helt rigtigt skruet sammen, herom er der ingen tvivl. Men samtidig er jeg ambitiøs på kommunernes vegne og nok også personligt lidt utålmodigt anlagt, så udviklingen og implementeringen af rammearkitekturen måtte for min skyld gerne gå endnu hurtigere.

Arbejdet med udvikling og anvendelse af kommunernes fælles rammearkitektur er en af de prioriterede indsatser i KLs nye digitaliseringsprogram 2021-25.