Meget mere uudnyttet grundvand bør bruges til energiformål

Kært barn har mange navne såsom jordvarme, bjergvarme, grundvandskøling, geotermi mv., men gældende for dem alle er, at vi i Danmark er tøvende og, sammenlignet med vores naboer, langt bagefter i udnyttelsen af undergrunden som energiressource og lagringsenhed, skriver ATES-direktør.
Brødtekst

Potentialet er stort og synergien mellem sektorer er oplagt. Lige under vores fødder ligger der nemlig en naturlig og uudtømmelig ressource, som kan bruges til meget andet end at slukke tørsten og betræde. Ved at bruge undergrunden til energiformål – opvarmning, køling eller lagring - kan der opnås store energibesparelser og reduktioner i CO2-udledningen.

Teknikkerne er mange og velkendte, hvad enten der tales om udnyttelse af den overfladenære eller dybereliggende ressource, men kendskabet og villigheden til at udnytte dem er begrænset, trods ressourcen i praksis er uudtømmelig, bæredygtig og pålidelig.

Årsagerne hertil kan være mange – manglende kendskab og erfaring, økonomi, nervøsitet for drikkevandsressourcen mv. – men faktum er, at vi dagligt betræder en bæredygtig energiressource, som vi kun i begrænset omfang udnytter i Danmark – en ressource, som ved udnyttelse kan medvirke til at nå de udstukne reduktionsmål, og som er oplagt at koble med øvrige sektorer.

Stort og bæredygtigt potentiale

Der er et meget stort potentiale i at benytte undergrunden til energiformål, fordi vi dels har masser af grundvand her i landet, som ikke udnyttes til drikkevandsformål, dels har gode forhold for jordbaserede anlæg samt har en tilgængelig dybereliggende geotermisk ressource.

Og det er mit indtryk, at både kommuner og forsyninger har fået større forståelse for, at vi skal udnytte de ressourcer, vi har i undergrunden i den grønne omstilling. Potentialet kan være endnu større, hvis vi formår at skabe en synergi mellem forskellige sektorer og forsyningsbrancher.

Et eksempel kan være, at boringer og kildepladser, der er taget ud af produktion på grund af forurening, i høj grad kan være en ressource frem for en byrde. Hvorfor ikke holde liv i boringer, der allerede er etableret?

I stedet for at lade de forurenede boringer ligge ubrugte hen eller sløjfe dem, så kan vi pumpe vandet op og bruge det til at skabe bæredygtig energi. Hvis vi tænker langsigtet og bliver ved med at pumpe, vil grundvandsmagasinet gradvist bliver renere, og på et tidspunkt vil magasinet ideelt set være så rent, at det igen kan tages i brug til drikkevandsformål. På den måde kan udnyttelsen af det forurenede grundvand til energiformål skabe et økonomisk fundament for oprensning af det pågældende grundvandsmagasin.

Synergier mellem forsyningsbrancher

Det er netop det perspektiv, som sidste år samlede nogle af forsyningsbranchens store og afgørende brancheorganisationer – brancheorganisationer, som så potentialet i et synergisamarbejde, hvor den enes udfordringer kunne være den andens ressource. 

Samarbejdet har desværre endnu ikke udfoldet sit potentiale, men synergierne er dog allerede i gang rundt om i landet, hvor der er blevet etableret anlæg, der: 

  • reducerer påvirkningen af højtstående grundvand, samtidig med at det oppumpede vand udnyttes til energiformål
  • er forberedt på at indgå i afværgeforanstaltninger for nærliggende forurenede ejendomme, hvis forureningen bryder igennem til det primære magasin
  • lagre energi fra spildevand i undergrunden, som så i vinterhalvåret udnyttes til varmeproduktionen

Potentialet er dog langt fra udtømmeligt udnyttet, og rejsen hen mod at få samarbejderne op at stå er kun lige begyndt.

Lad rejsen begynde

Hvordan sikre vi os så, at vi får udnyttet potentialet, der ligger for vores fødder, samt får udnyttet synergien mellem brancher og sektorer?

Først og fremmest er det vigtigt, at fagskel mellem naturvidenskabelige ”jordfolk” og mere tekniske ”maskinfolk” imødegås, så der sker en forståelse hen over fagskellene, som hver og især har viden inden for – uden en forståelse af hinandens præmisser og teknologiernes styrker og svagheder er det svært at implementere en ”black box” ind i en anden faggruppe.

Dernæst skal der være en risikovillighed for at opnå en energimæssig gevinst, idet undergrunden først åbenbarer sig, når arbejderne går i gang. Risikoen kan dog begrænses ved at hjemtage og sammenholde data fra eksisterende viden, men der vil altid være et risikomoment til stede, da vi af gode grunde ikke specifikt kender undergrunden med dens egenskaber, som er dannet for tusinder til millioner af år siden.

Sidst – men ikke mindst – skal der være et økonomisk incitament til at starte et egentligt projekt op. Her er konkurrencen hård, da knap så bæredygtige teknologier ofte også er billigere samtidig med, at konkurrencen også er påvirket politisk, hvad angår både afgiftsstruktur og støtteordninger. Derfor kan det ofte være svært at opnå det økonomiske incitament for udnyttelse af undergrundens potentiale, trods energien herfra både er bæredygtig og vedvarende.

Når det er sagt, så er det vigtigt, at arbejdet med udnyttelse af undergrundens potentiale fortsat pågår og indtænkes i de løsninger, som dels energibranchen kigger frem imod, men også i høj grad i de løsninger, som øvrige forsyningsbrancher og regionernes afværgeprojekter arbejder med.

Tænk, hvis man eksempelvis på de 10 udpegede generationsforureninger kan kombinere afværge/oprensning med en egentlig energiproduktion.